Kategoriarkiv: – Krøller

Det har jeg lært i 2018 – indtil nu…

Det er blevet tid til et lille liste-indlæg. Hermed en status over, hvad jeg har lært i 2018 – indtil nu selvfølgelig. Regner med at lære meget meget mere.

  • Julechokolade smager OGSÅ godt i januar…
  • Pizza bages bedst med undervarme. Grill kan ikke anbefales.
  • At gemmeleg med en 2 årig og en 6 årig foregår på to helt forskellige niveauer.  Men det er en glimrende leg for en gravid at deltage i.
  • Tålmodighed er en dyd. Min udsalgsmission lykkedes, selvom det holdt ret hårdt med buksedragten. Den kom først på udsalg sidst i uge 1, og de tre steder der fik den på udsalg,  havde den i henholdsvis str. 34, 38 og 40. Behøver jeg at skrive, at jeg bruger str. 36…. Men jeg blev stædigt ved, og bum i uge 2 må der være kommet en retur i min størrelse. Haps haps til 50 % 👍🏻😊
  • Når man har et barn på 6 år, der virkelig ikke er nem at vække om morgenen, så er det med at slå til, når hun fatter interessere for vækkeurs funktionen på iPaden. I skrivende stund er hun vågnet ved vækkeur i to uger – uden sure miner. Win!
  • At lege med mudder betyder det samme som at rulle sig i mudder. Vente til det er tørt og så rulle sig igen. Og eventuelt gentage processen et par gange.  Sådan så min datters jakke i hvert fald ud, før jeg gik igang med at SKRABE mudder af, inden den røg til vask!
  • At “voksenøkonomi” faktisk interesser nogen. Se mit gæsteindlæg hos funnyfinans her.
  • Jeg er stadig dårlig til at tage billeder…
  • Bilsælgere findes i mange formater! Og både ‘den ligeglade’ og ‘den over-ivrige’ er irriterende at ende i hænderne på.
  • Når man har gået i skole i 100 dage, så holder man åbenbart fest. Kjole til pigerne, lækker sammenskudsbuffet og dans. Behøver jeg skrive, at jeg ikke var inviteret 🙁

 

Når man har en blog, så…

Nu har jeg jo en blog – og ser mig selv som sådan en slags blogbestyrer. Det er for det meste ganske fredeligt, men der er da nogle ting, der er ganske særlige, når man har en blog – og der er ofte to sider af ‘samme sag’.

  • Jeg kan møde bekendte fra folkeskolen, eller veninders forældre, der er rimelig up-to-date med mit liv.
  • Omvendt kan jeg være sammen med nære veninder, som overhovedet ikke aner noget som helst om, hvad der sker i mit liv. (Hvilket er helt fair!)

 

  • Jeg har fået tilbud om frit valg på alle hylder i en webshop, hvis jeg anmeldte produktet. Det var sexlegetøj og pikant lingeri. Det kunne jeg ikke.
  • Jeg har også fået tilbud om at omtale en selfie-guide, men at jeg ikke nævnte, at jeg modtog betaling for. Det er ulovligt, så det blev et nej tak.
  • Omvendt fik jeg tidligere i år nye lækre støvletter mod en omtale på bloggen.

 

  • Jeg kan få ideer til blogindlæg på de mærkeligste tidspunkter.
  • Omvendt er jeg andre dage helt blank for noget at skrive, selvom jeg gerne vil.

 

  • Jeg elsker likes, kommentarer osv., som I smider på min blog eller andre sociale medier.
  • Omvendt er jeg virkelig dårlig til selv at kommentere på de mange blogs jeg læser. Det er lidt dårlig stil, og min intention er, at skrive mindst en kommentar om dagen. Det går ikke så godt… Må hellere skynde mig at ‘opfylde’ dagens kvote.

 

  • Jeg kan bruge timevis (dagevis) på et indlæg, som bliver læst af ganske få.
  • Omvendt kan nogle hurtige skriblerier blive læst igen og igen. Det er ret forunderligt.

Det er sikkert flere ting, men det var det, jeg lige kunne hitte på 😉

Tak for i år og tak for jer

Kære alle jer der læser med

Tusind tak for at I lige præcis læser med her. Tak for hver eneste kommentar, og tak for hvert eneste like på bloggens sociale platforme. De varmer mig hver og en, og så er de faktisk med til at brede bloggen ud til endnu flere. Især jeres kommentarer og likes på Facebook har en meget stor effekt. Så bliv endelig ved 😊

Jeg har haft et godt 2017, hvor begge mine børn er blevet store og selvhjulpne på hver deres måde. Min mand har ‘genfundet’ sin vej, og er i høj grad blevet min teammakker i stort og småt. Jeg selv er blevet gravid, hvilket har påvirket mit efterår på både godt og ondt.

Nu lukker vi ned for 2017 og siger goddag til 2018. Et år som vil betyde store forandringer, når vi byder velkommen til lillebror i april. Og når jeg endnu en gang skal pakke min professionelle kasket væk, og hellige mig livet som hjemmegående i 9-10 måneder. Noget jeg glæder mig til, men som jeg også godt ved, bliver hårdt.

Med ønsket om en dejlig nytårsaften til jer alle og alt godt for det nye år.

Tak for jer!

Kram Marie

Mine favorit indlæg fra 2017

Da jeg lå syg før jul, tog jeg en tur ad memory lane i bloggens arkiver. Her fandt jeg mine bedste indlæg fra 2017. Det vil sige, de indlæg som jeg personligt er aller mest glad for. Enten fordi jeg er stolt af dem, eller fordi indhold og pointer er noget af det, der har værdi for mig.

Jeg fandt 12 indlæg, og jeg har ikke en gang gidet at barbere det ned til en pæn liste på 10. Så I må klare jer 😉

Mit aller mest personlige indlæg nogensinde hedder Kære verden – jeg er pårørende. Jeg var drønnervøs for at udgive det, men I tog så pænt imod det. Tak. Når jeg læser det i dag, bliver jeg stadig lidt stolt af, hvordan det lykkedes mig at sætte ord på noget rigtig svært.

På den karriereorienterede del af bloggen skrev jeg lidt om årets MUS samtale. Om at have svært ved at sætte ord på, hvad jeg gerne vil, og om at være tilfreds, hvor jeg er, og samtidig føle at jeg står i stampe.

I marts skrev jeg lidt om, at solen skinner på dem, der ønsker det. Det var et indlæg om at tage ja-hatten på og beslutte sig for at få en god dag . Det virker stadig – når jeg lige husker det.

Jeg endte igen ‘i’ et uheld på motorvejen. Denne gang var jeg heldigvis ikke impliceret, men jeg holdt i kø meget nær uheldsstedet. Derfra skrev jeg indlægget ‘Flashback fra motorvejen’.

Harmonikasammenstød

Så var der en lokalplan i høring, hvor vi var høringsberettigede. I den forbindelse skrev jeg et indlæg om, at min holdning er, at hvis man ikke siger sin mening, så kan man ikke tillade sig at brokke sig når bagefter. Det forsøger jeg at leve efter i alle livets aspekter.

Foråret havde lidt et tema omkring sundhed, men også meget omkring at acceptere nogle ting. Jeg skrev bl.a. indlægget om at elske sig selv (kvinde), hvor jeg efter en længere proces, fik listet en række ting, jeg faktisk rigtig godt kan lide ved min krop.

I juni rejste jeg til USA uden min familie i seks dage. Det krævede lidt snak og planlægning, men det lykkedes rigtig fint. Måske især pga. at jeg lavede små videohilsener til min datter. Det skrev jeg om i dette indlæg.

Og så nåede jeg i august en lidt vild milepæl. Det blev til indlægget: “Der er gået 10 år…” om mit 10 års jubilæum på samme arbejdsplads. Come on jeg var kun 33 år…

Min datter startede i skole, og en af hendes nye klassekammerater kaldte mig smuk. Det var virkelig sødt, men hun er åbenbart utroværdig 😉

Der skete så igen det, at en fremmed dame gav min børn chokolade i supermarkedet, fordi de var så gode til at hjælpe. Det reflekterede jeg lidt over på bloggen, for det er da egentlig en rigtig flot gestus og ros.

Et indlæg om at blive pisset på – i bogstaveligste forstand, fandt også vej herind. Min søn var synderen, der i ly af mørket pissede på mig. Tsk tsk.

Sidst på året blev jeg sentimental og fejrede mit personlige jubilæum som mor. Selvfølgelig kun her på bloggen, for i virkeligheden var det selvfølgelig min datter, der blev fejret.

Hvad december har lært mig indtil nu…

I dag havde vi pludseligt åbnet 1/3 af alle lågerne i julekalenderen, så I får lige en kort status på min læring indtil nu:

  • En 2 årig kan på ingen måde administrere hverken en papir- eller chokoladejulekalender.
  • Værre er det nærmest med en pakkekalender, hvor han ikke får en gave hver dag.
  • Hvor glad børn kan blive for nye strømper i pakkekalender – wee…
  • Julegaver kan med fordel købes på nettet… (same procedure as last year – and same procedure as every year…)
  • Vores kalenderlys ‘faldt’ sammen og på ca. 5 min kom vi fra d. 6. december til d. 10. december. Godt vi ikke behøver tænde det i morgen.
  • Det er seriøst svært at få taget billeder i dagslys, så derfor er dette indlæg fulgt af lidt kage fra sidste weekend.
  • Jeg blev sat til vægs, da min datter spurgte, hvorfor vi fejrer advent… Ved I det? Jeg kan afsløre, at det faktisk ‘bare’ er en nedtælling til jul (Jesus fødsel) Og at lysene symboliserer noget med en ledestjerne.
  • Det er virkelig svært at fortælle en 6 årig, at det tøj hun har givet en i gave ikke rigtigt passer – hverken i størrelse eller stil.
  • At norsk julekalender er ganske udemærket, selvom synkroniseringen kunne være bedre. Den 2 årige spørger dog efter julemanden ca. hvert 3. minut. Perfekt at julemanden nu er forsvundet for anden dag i træk… (Gad godt at se Tinkas Juleeventyr, men det er midt i puttetid herhjemme)
  • Og så passer den generelle decembertravlhed og graviditetstræthed ikke super fedt med håndbold indtil kl 22 ish.
  • Nå ja, så har jeg også lært, at hvis man spiser morgenmad på Cabinn i Ørestad kl 6.30 en torsdag morgen, så skal man forvente at være den eneste kvinde…
  • Og at det faktisk lykkedes mig at holde et oplæg på Vejforum torsdag, hvor jeg glemte at tælle antallet af tilhørere. Ved virkelig ikke, om jeg skal grine og græde – det er ‘aldrig’ sket før… 🙈

Slut prut søndag

Så var søndagen gået, og det var en god en af slagsen, hvor en masse mindre projekter blev streget på listen, bl.a. var det den søndag, hvor:

  • Jeg sov hele natten uden børn i sengen – faktisk vågnede jeg først 6.30, da den yngste kaldte, selvom jeg jo pt. vågner før 6 næsten dagligt. Lækkert!
  • Jeg fik vaskehallens bedste vaskeprogram gratis inkl. både kaffe og juice. Min vaskenøgle virkede ikke, og chefen kunne først gøre noget i morgen. Det er dæleme god service! Tak Shell/7-eleven. 👍🏻
  • Jeg fik vasket min hvide dug!
  • Og katten valgte at tage en lur på min hvide dug – selvfølgelig med jord på poterne – argh….
  • Jeg fik vist jer mine nye sko , der er både feminine og praktiske. 😊
  • Jeg fik årets første æbleskiver – og det er som bekendt de bedste! Jeg spiste fem 😉
  • Vi havde As legegruppe samlet for første gang.  Det gik ok, og jeg kan sagtens se, at det kan give nogle relationer. Selvom det da også er lidt svært at lege ‘på kommando’ med nogen, man normalt ikke leger med.
  • Jeg bagte de her gulerodsboller for første gang i lang tid. De har vist været savnet – vi har i hvert fald spist til vi revnede.
  • Jeg fik sat et par blomsterløg i haven. Lidt vel sent – de var faktisk begyndt at spire i potterne. Så nu må vi se, om de kommer til foråret.
  • Gennemførte en putning hurtigere end min mand 😝

Håber også at I har haft en god søndag.

Ti ting du (måske) ikke vidste om mig

I bedste bloggerstil har jeg samlet ti mere eller mindre tilfældige facts om mig. Noget af det ved du måske allerede, men sådan er livet jo 😉

  1. Uanset hvilket barn jeg putter, så er den putning min mand er igang med overstået først 9 ud af 10 gange…
  2. Jeg er totalt A-menneske. Det har jeg nævnt før, men pt. har jeg fået en vane med at sove omkring 21.30. Og så vågner jeg altså før vækkeuret ringer kl 6.
  3. Tæerne på min venstre fod starter ‘før’ end på den højre. I ‘åbne’ sko kan man altid se revnerne på den venstre, men sjældent på den højre.
  4. Jeg elsker krimier, men lige pt. er jeg faktisk igang med Blækhat af Sissel-Jo Gazan. Den er yderst velskrevet, men altså 500 sider uden et mysterium – det er lidt hårdt…
  5. Jeg savner Miracolis lasagne!
  6. Jeg mangler to gaver til børnenes pakkekalender. Hvis alt andet glipper, så får de slik 😉
  7. Jeg er ofte håbløst bagud med vasketøjet. Det bliver vasket, men kommer ikke rigtigt ud i skabene. Så når min datter dukker op i tynde gamacher og hjemmestrikkede sokker på en kold novemberdag, så er der virkelig lavvande i hendes tøjskab.
  8. Jeg skriver de fleste af mine blogindlæg på telefonen.
  9. Hver weekend laver jeg en ugeplan for den kommende uge. Den indeholder hele familiens aktiviteter, madplan samt mine egne ‘opgaver’.
  10. Nu sover min søn! Og jeg er først færdig med at putte – for min datter sover slet ikke hjemme. 😝

Oplevelser jeg godt kunne have været foruden i oktober…

Ja overskriften, siger vel sig selv… Oktober har budt på lidt af hvert så here it goes – oplevelser jeg godt kunne have været foruden:

  • Opkald om sygdom og hospital “sent” om aftenen.
  • Generelt bare sygdom, som de efterfølgende punkter afslører, at vi har været hårdt ramt af…
  • Barn der kaster op om natten, og sover videre…
  • Barn der fortsat lugter af opkast efter et bad (Et lille tip: Rens barnets ører)
  • Mad med mug på – som først opdages, når jeg har spist af det…
  • Færgetur med “alene” med to børn – men hey jeg klarede det – og har vist også pralt med det før 😉
  • Et maveonde der resulterede i, at JEG kastede op på vuggestuens parkeringsplads #pinligt
  • En bil der skal til service – seriøst hvor tit skal de det? Magter ikke flere udgifter lige nu…*
  • Manglende nattesøvn (pga. syge og hostende børn)
  • Brok og brokkeindlæg fra mig 😉

Så hey nu er det november – alt er godt. Alle er raske, og det er snart min fødselsdag 🙂

* Bilen har været til “service” i dag. Det skulle den slet ikke – lampen i instrumentbrættet var blot blevet nulstillet forkert ved sidste service…

Ting jeg ikke forstår…

Lige en liste over de ting jeg pt. ikke forstår….

Hvorfor er det, at vi ikke skifter til vintertid i den sidste weekend i efterårsferien? Nu bruger jeg en uge på igen at vænne mine børn til at komme tidligt i seng og stå tidligt op. Og fra næste weekend har de så bare tænkt sig at stå sygt tidligt op… Det er dæleme for dumt.

Hvordan mine tånegle kan være så solide, at sønnen siger, at det larmer, når jeg klipper dem. Og hvorfor der egentlig kun er neglelak på halvdelen af neglen?

Hvorfor jeg den anden dag kun barberede mig på anklerne. Der er ingen, der skal se dem, så jeg kunne have undladt det – eller barberet hele benet. En form for dovenskab?

Hvorfor mine forældre ikke er udødelige???

Hvordan mine børn kan lugte sårbarhed langt væk, når min mand er syg, og jeg er presset. Det ender med, at jeg råber (meget) af dem…

Hvorfor vores græsplæne fortsætter med at vokse…

Når tiden løber stærkt…

Jeg synes, at tiden forsvinder lidt mellem hænderne på mig i disse dage. Og hvad laver jeg så, når jeg nu ikke blogger? Tja den sidste uges tid har jeg bl.a. brugt på nedenstående:

  • Smurt madpakker med blød mad og alt udskåret i små bidder. En skal skåne sine fortænder…
  • Hostet en del. Det tager lidt energi, men i dag har været god, så jeg er nok nærmest rask.
  • Været til åbent hus på min mands arbejde. Der var både en pølsevogn og en Hjem-is bil. Jeg kunne være blevet der for evigt 😝
  • Deltaget i en skattejagt til selvsamme arrangement. Den hurtigste brugte vist 17 minutter og gik 800 meter. Med tre (uenige) børn brugte ‘jeg’ 47 min og gik 2,4 km… Men vinderne blev fundet ved lodtrækning, og den nailede vi da lige. Jubiii slik til os 👍🏻
  • Været i hovedstaden til bestyrelsesmøde – sådan en dag, hvor jeg forlod mødet ca. hver time pga et hosteanfald. Great….
  • Haft en lækkende mælk i bagagerummet. Jeg troede, jeg havde gjort tilstrækkeligt rent, men i dag stank det simpelthen som en sur lorteble! Stakkels den dreng, der fik tjekket sin ble et par gange, før jeg fangede sammenhængen.
  • Været totalt inaktiv på min egen Instagram. Men til gengæld haft et Facebook opslag, hvilket sker sjældnere og sjældnere. Men vi havde lige en lejlighed uden lejere 🙈 Det er forhåbentligt snart løst.

Det er ca. det. Så kan I jo sagtens se, at der ikke er tid til at blogge. Haha.