Kategoriarkiv: Bloggen

Om at fjerne spammere fra din Google Analytics statistik

Argh russerne kommer – i hvert fald virtuelt i form af spammere

Til tider har russiske spammere fyldt en del i min statistik for besøgende på siden. Jegfandt først en måde at blokere dem på, men det virkede ikke optimalt, så nu har jeg fundet en måde at fjerne dem fra min statistik, hvilket jeg i kommentarerne til dette indlæg, lovede at dele.

Så hermed en mini-guide.

 

Spammere
Vælg administrator i den øverste bjælke, og dernæst Alle filtre i menuen til venstre.
Her ser i de to filtre, jeg allerede havde på. Tryk på Nyt filter.
Her ser i de to filtre, jeg allerede havde på. Tryk på Nyt filter.

 

Spammere
Her skal du først navngive dit filter. Jeg har pt. brugt deres webadresse som navn.
Under “Filtertype” vælges “Ekskluder”. Under “Kilde eller destination” vælges “Trafik fra ISP domænet”. Under “Vælg udtryk” vælges “Der slutter med”.
I feltet “ISP-Domæne”, skrives den web-adresse, som du i din statistik kan se, at spammerne bliver henvist fra.
Til sidst markeres “Alle websidedata i kassen” – der trykkes tilføj og gem.

 

Nu skulle russerne gerne blive luget ude af din statistik, men det kan sagtens tage 2-3 dage. Jeg ved ikke hvorfor…

Skriv hvis det er uklart – billederne er blevet vildt små (beklager), hvis det er et problem, må jeg prøve igen. Sig endelig til!

Lidt tanker om bloggen og lidt statistik

Så er der gået en måned mere, og hermed den sidste månedlige statistik.

Der er sket noget forskelligt i den sidste måned. Det første er nok, at jeg er blevet lidt “afhængig” af mine læsertal. Jeg tjekker dem (alt for) ofte, og bliver skuffet når de ikke lever op til mine forventninger.

Derudover har mine læsertal denne måned været lidt lavere. Dette har især været tilfældet i den sidste del af måneden, hvilket nok skyldes tre ting. 1) Jeg har fundet en effektiv måde at sortere de russiske “hackere” ude af  min statistik. 2) Jeg har udgivet færre indlæg. 3) Der er faldet nogle læsere fra.

Jeg har lært meget af Blogland, som jeg skrev om her, og så har jeg også lært noget om mig selv. Der er åbenbart lidt konkurrencemenneske gemt inden i mig, for jeg har gået rigtig meget op i læsertal. En nem måde at få flere sidevisninger er, at udgive flere indlæg. Jeg havde en ambition om to indlæg pr. dag, men den ambition har jeg fjernet. Nu hedder det 1-2 indlæg pr. dag + at det er ok at springe over, hvis tiden, lysten o.l. ikke er der.

Meningen med bloggen er ikke at få mange læsere, men at skabe et frirum hvor jeg selv bestemmer (læs evt. mine oprindelige tanker om dette her.) Så dette bliver den sidste månedlige statistik. Jeg lukker nok ikke helt ned for statistikkerne, men fremover vil de nok kun forekomme pr. kvartal/halvår.

På trods af alle disse tanker skal I dog ikke snydes for et par tal.

Hvad er der lagt på bloggen i den sidste måned?

Den sidste måned har jeg lagt 44 indlæg på bloggen.

Hvor mange læser bloggen?

I de sidste 31 dage, har der været 6.156 sidevisninger. De er fordelt på 2.479 sessioner, hvor hver læser i en session i gennemsnit har besøgt 2,48 sider på bloggen.

Hvilke indlæg er de mest populære?

Top 10 indlæg skal I ikke snydes for, så her er de:

  1. Fantastiske navne til søskende #2
  2. Noget om ikke at dyrke motion…
  3. Få 100 kr at shoppe for!
  4. Dagens hit og shit #81
  5. Et DYRt udsalg…
  6. Jeg har gjort noget grænseoverskridende…
  7. Fantastiske navne til søskende #3
  8. Madplan uge 4
  9. Nr. 20 – en pastaopskrift
  10. Godmorgen og lidt om nattesøvn

Graf

Lignende indlæg:

 

10 ting jeg har lært i Blogland

Man skal lære noget nyt hver dag!

Indrømmet – da jeg oprettede min blog, var jeg virkelig uerfaren. Jeg læste faktisk ikke blogs, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde kastet mig ud i.

Jeg oprettede mest bloggen for at have et sted at udfolde mig, som tillod lidt mere om Facebook. Det har jeg skrevet lidt om her. Fagre nye verden, siger jeg bare! Herunder nogle af de ting, jeg har lært.

1. Blogland er kæmpestort. Der findes blogs om stort set alt. Mange af dem er samlet hos Bloglovin’, men der er også mange, der lever deres liv andre steder.

2.Bloggerfællesskaber findes der åbenbart flere af. Naiv som jeg åbenbart var, troede jeg, at alle de store bloggere var i stald hos Bloggers Delight, men jeg har erfaret, at der findes flere andre fællesskaber.

3. Sponsorer er der da vildt mange af i Blogland. Der må være penge at tjene på os. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så mange konkurrencer. Mange af dem har mellem 100 og 200 deltagere, så der er virkelig gode vinderchancer. En skam at jeg ikke har vundet noget – endnu.

4. Analytics er bare drønvigtigt. Man skal vide, hvor mange læsere bloggen har. Hvilke indlæg der er populære, og hvor læserne kommer fra. Jeg er virkelig blevet fanget af al den statistik, men også alt for fanget. Jeg kan næsten få en dårlig dag, hvis jeg har dårlige læsertal. Så nu prøver jeg at trappe ned på det fokus.

5. Hackere findes der også. De opretter sig som brugere på min blog, og tester hvilke rettigheder de har.

6. Spam er endnu en pestilens. Nye brugere der vil kommentere på min side, skal altid have deres kommentarer godkendt første gang. Det skyldes, at jeg dagligt angiver en eller flere kommentarer som spam. De omhandler ofte slankekure, piller og andet tvivlsomt.

7. Russere er vidst lige så slemt som ovenstående. Jeg ved faktisk ikke, hvad deres formål er, men de er sikkert hackere. De fylder en del i besøgsstatistikken, og der er noget med, at de forringer Google søgeresultaterne. Nu har jeg fået blokeret for dem (indtil videre), og det har også betydet en nedgang i mine besøgstal…

8. SEO står for Search Engine Optimizing. Det er noget med at optimere sin blog, så den oftere kommer frem i søgeresultaterne hos f.eks. Google. Jeg har forsøgt at læse lidt om det, men åbenbart ikke nok, for jeg fatter det ikke 😉

9. Affiliate links var endnu et helt nyt ord for mig. Det drejer sig om, at jeg henviser mine læsere til bestemte hjemmesider, og hvis de tilmelder sig eller handler, bliver jeg belønnet for min henvisning. Jeg har ikke bloggen for at tjene penge, (selvom det forestiller Manden sig) men kunne jeg tjene det ind, som oprettelse af domænet har kostet, så ville det da være skønt. Og jeg skal altså betale skat af pengene… Hvis du selv har lyst til at lave affiliate links, så kan du tilmelde dig et fællesskab, f.eks. Partner-Adds.

10. Henvendelser kan være for gode til at være sande. Den anden dag blev jeg kontaktet af Findeopskrifter. De havde konstateret, at jeg har opskrifter (af høj kvalitet, skrev de 😉 ) på min blog, så de ville gerne have mig med på deres side. Jeg ville så få henvisninger fra dem, og ja det lød jo mægtig godt. Men en hurtig Google søgning viste, at den trafik de sender videre ikke er “positiv”, og at de tjener gode penge på bloggerne. Så jeg måtte melde nej tak.

Et enkelt link er affiliate.

Lignende indlæg:

 

 

Hvad vil DU gerne læse om?

Så er det tid til at give dig lidt indflydelse…

Bloggen er nu 3½ måned gammel… Den har stadig ikke fundet sin form, men der arbejdes på sagen. Som den faste læser nok har bemærket, er der efterhånden rigtig mange forskellige typer af indlæg på bloggen. Det er måske lidt rodet, men for mig er det en proces, der er i gang.

Der kommer løbende nye læsere til, og der er kommet en del den sidste måneds tid. Så nu er det tid at spørge både nye og gamle læsere: Hvad vil DU gerne læse om? Smid en kommentar i kommentarfeltet.

Skriv hvilke indlæg du elsker – og hvilke du er mindre vild med. Er der for mange opskrifter med hvedemel og for lidt fokus på livets skyggesider, eller skal jeg vise flere opskrifter og skrue ned for boganmeldelserne? Og hvad med de personlige indlæg om eksem og rejser? Indlæg om

(Jeg analyserer selvfølgelig også mine læsertal, men jeg nu gerne høre, hvad DU synes 🙂 )

TAK for din kommentar.

 

Blogs jeg læser #3

Hverdagsmad, lækkerier, inspiration og forkælelse for ganen.

Så får I endnu et kig ind i min blog-læseliste. Denne gang med et kig på en rigtig lækker madblog.

Blog #3 Maden i mit liv

Bloggen drives af Anne-Kathrine, som virkelig kan noget med mad. Hun kender og præsenterer rigtig mange spændende retter, og hun er så god til at præsentere dem på en “hyggelig” måde og med fine billeder. Størstedelen af bloggen omhandler mad, og det er også de indlæg, jeg finder mest inspiration i.

Anne -Kathrine skriver selv, at det drejer sig om “God mad uden for meget hokus pokus – gerne lavet fra bunden af gode råvarer jeg selv har dyrket eller plukket i skov, hegn og krat.”

Hver uge præsenteres en madplan (I kender konceptet 😉 ), og ofte er der direkte links til spændende opskrifter. Det er f.eks. hos Anne-Kathrine, at jeg har fundet opskriften på lækker rejesalat. Og i næste uge har jeg planer om at prøve hendes ostetærte. Til den søde side har jeg kig på disse mini-kiksekager.

Kig ind hos Maden i mit liv og bliv inspireret 🙂

Screendump fra www.madenimitliv.dk
Screendump fra www.madenimitliv.dk

Lignende indlæg:

Tre måneder som blogger – statistik

Hvem læser bloggen, hvor kommer de fra og hvad læser de?

Så er der gået endnu en måned siden jeg startede bloggen, og  jeg vil give jer lidt statistik for den sidste måned, som denne gang er 31 dage. I kan se, statistik fra bloggens første og anden måned her og her.

Hvad er der lagt på bloggen i den sidste måned?

Den sidste måned har jeg lagt 74 indlæg på bloggen.

Hvor mange følger med på bloggen?

Det er muligt at følge bloggen via Facebook og Bloglovin. Pt. har bloggen 38 følgere på Facebook og 21 på Bloglovin.

Hvor mange læser bloggen?

I de sidste 31 dage, har der været 7.234 sidevisninger. De er fordelt på 2.560 sessioner, hvor hver læser i en session i gennemsnit har besøgt 2,83 sider på bloggen. Dertil skal lægges, at dem der læser bloggen via Bloglovin ikke tæller med. De meget høje læsertal skyldes især juleferien, hvor der var stor aktivitet.

Hvordan kommer læserne ind på bloggen?

De fleste af læserne kommer fra Facebook, men der er også nogle, der kommer fra andre blogs eller direkte.

Top seks:

  1. Facebook (900 sessioner )
  2. Direkte (398 sessioner)
  3. Maschavang.dk (272 sessioner)
  4. Tinderslut.dk (100 sessioner)
  5. Lortemor.dk (70 sessioner)
  6. Twinpeaks.dk (65 sessioner)

Hvilke indlæg er de mest populære?

Denne post har jeg denne gang sorteret lidt, for generelt er læserne meget glade for forsiden, og kategorierne i topbjælken: Karriere, kærlighed, krøller og fakta om mig.

Af indlæg er læserne meget glade for at læse om nattøj 😉 Og olie, andre blogs, navne og madplaner.

Top 10 indlæg:

  1. Jagten på den perfekte… (115 visninger)
  2. Status på “Jagten på den perfekte…” (92 visninger)
  3. Fantastiske navne til søskende! (90 visninger)
  4. Jeg er hoppet med på bølgen (90 visninger)
  5. Blogs jeg læser #1 (85 visninger)
  6. Madplan uge 1 (84 visninger)
  7. Blogs jeg læser #2 (72 visninger)
  8. I 2015 vil jeg… (71 visninger)
  9. Endnu et farvel… (69 visninger)
  10. Madplan uge 2 (63 visninger)

Hvilke mål havde du for måned tre?

Jeg havde det mål, at der i gennemsnit skulle være 150 sidevisninger pr. dag. Dvs. i alt 4.650 sidevisninger. Det mål har jeg nået 🙂 Jeg er kun kommet så meget over pga. juleferien – her havde jeg virkelig mange læsere.

Derudover ville jeg gerne udgive to indlæg pr. dag. Dvs. et indlæg med hit og shit samt et indlæg om mit liv… Dette er også opnået – i hvert fald når der ses på gennemsnittet.

Hvilke  mål sætter du for måned fire på bloggen?

Jeg ville rigtig gerne nå op på 200 sidevisninger om dagen, dvs. 6.000 sidevisninger i alt.

Og så kunne jeg rigtig godt tænkte mig, hvis jeg kunne aktivere mine læsere endnu mere – og få lidt flere kommentarer til mine indlæg. Jeg vil også forsøge, at få lidt flere følgere på både Facebook og Bloglovin.

Er der nogle tal, I mangler? Smid lige en kommentar 🙂

Graf

Lignende indlæg:

 

Blogs jeg læser #2

Første gang var jeg ikke i tvivl, men anden gang var det sværere at vælge…

Så er det tid til et endnu et lille tip fra Blogland. Min ubetingede favoritblog skrev jeg om i mit første indlæg (læs her), så det var rimelig nemt. Men på anden pladsen er der mange flere blogs, så det har ikke været nemt at vælge, men here it goes:

Blog #2: Live fra Lolland

Kristina som har bloggen, startede den, da hun pga. kærlighed måtte flytte fra København til Lolland. De enkelte indlæg er meget let læste, da de i virkeligheden er små tegninger. Enten blot en enkelt tegning eller en lille tegneserie.

Tegningerne tager fat i hverdagens små episoder, og fokuserer på både parforhold (hvor jeg især kan kende mig selv), chokoladeafhængighed (ok her kan jeg også kende mig selv) og hundelorte.

Et par eksempler på striber om parforhold ses her og her.

Stregen er simpel, men budskabet står helt klart – og det er skønt.

Og nu hvor jeg sad og skrev dette indlæg om Live fra Lolland, fandt jeg ud af, at Kristina faktisk tegner striber til Femina. Så måske nogen af jer kender hende derfra. 🙂

Enjoy!

Lignende indlæg:

 

Blogs jeg læser #1

Hvad foregår der egentlig i blogland?

Jeg ved slet ikke, om I gider denne type indlæg… Men jeg vil gerne dele nogle af mine oplevelser i blogland med jer. Jeg påtænker en række indlæg, hvor jeg fortæller, hvilke bloggere der lige pt. hitter hos mig.

Blog #1: Miriams Blok

Hvad er det, der gør Miriams Blok god? Først og fremmest er det hendes indlæg med hemmeligheder. Inde ved Miriam kan man indsende sine hemmeligheder, og så udgiver hun dem i glas og ramme. Lidt svært at forklare, men rigtigt sjovt/pudsigt/hyggeligt/tåkrummende. Læs f.eks. her.

Derudover udgiver Miriam en række indlæg, hun kalder: Jeg er jo Bridget Jones. Det er også indlæg, der kan være lidt tåkrummende eller få smilet frem. Her fortæller hun om sit liv – i ironiske vendinger. Læs f.eks. her.

Så min anbefaling er, at I lige tager et kig på Miriams Blok.

Enjoy!

 

To måneder som blogger – statistik

Hvem læser bloggen, hvor kommer de fra og hvad læser de?

Så er der gået endnu en måned siden jeg startede bloggen, og  jeg vil give jer lidt statistik for den sidste måned. I kan se, statistik fra bloggens første måned her. Jeg laver ikke et indlæg om tanker denne gang. Det nemlig nogenlunde det samme, som efter bloggens første måned. Læs her.

Hvad er der lagt på bloggen i den sidste måned?

Pt. er der 75 indlæg og 38 kommentarer. (Hvilket er mindre end den første måned…)

Hvor mange følger med på bloggen?

Det er muligt at følge bloggen via Facebook og Bloglovin. Pt. har bloggen 27 følgere på Facebook og 13 på Bloglovin.

Hvordan kommer læserne ind på bloggen?

De fleste af læserne kommer fra Facebook, men der er også nogle, der kommer fra andre blogs eller direkte.

Top ti:

  1. Facebook (830 sessioner )
  2. Direkte (245 sessioner)
  3. Valdemarsro.dk (56 sessioner)
  4. Google (50 sessioner)
  5. Twinpeaks.dk (46 sessioner)
  6. Lortemor.dk (45 sessioner)
  7. Krøllerier.dk (34 sessioner)
  8. Hvorkragernevender.dk (30 sessioner)
  9. Amirahelene.dk (27 sessioner)
  10. Maschavang.dk (27 sessioner)

Hvor mange læser bloggen?

I de sidste 30 dage, har der været 4.370 sidevisninger. De er fordelt på 1.536 sessioner, hvor hver læser i en session i gennemsnit har besøgt 2,85 sider på bloggen. Dertil skal lægges, at dem der læser bloggen via Bloglovin ikke tæller med.

Hvor kommer bloggens læsere fra?

Top ti:

  1. København (24 %)
  2. Aarhus (15 %)
  3. Odense (10 %)
  4. Skanderborg (5 %)
  5. Aalborg (5 %)
  6. Videbæk (5 %)
  7. Ry (3 %)
  8. Slagelse (2 %)
  9. Hørning (2 %)
  10. Galten (1 %)
  11. Øvrige (28 %)

Hvilke indlæg er de mest populære?

Det er (sjovt nok) de indlæg, jeg også har delt på min private Facebookside, der er de mest læste. Nok både fordi linket når ud til mange, men også fordi jeg selvfølgelig linker til de indlæg, jeg selv finder mest “relevante”.

Top 5:

  1. Bloggens forside (977 visninger)
  2. En måned som blogger – statistik (107 visninger)
  3. Fakta om mig (99 visninger)
  4. Hvad du ønsker skal du få… #1 (68 visninger)
  5. Lidt mere jul… (64 visninger)

Hvilke mål havde du sat for måned nr.2 på bloggen?

Jeg havde det mål, at der i gennemsnit skulle være 100 sidevisninger pr. dag. Dvs. i alt 3.000 sidevisninger. Det mål har jeg nået 🙂

Derudover ville jeg gerne udgive mindst to indlæg pr. dag. Dvs. et indlæg med hit og shit samt et indlæg om mit liv… Dette er også opnået – i hvert fald når der ses på gennemsnittet.

Hvilke  mål sætter du for måned 3 på bloggen?

Jeg ville rigtig gerne nå op på 150 sidevisninger om dagen, dvs. 4.500 sidevisninger i alt. Måske lyder det uambitiøst, men jeg tror, at det bliver hårdt arbejde at holde læsertallet.

Og så kunne jeg rigtig godt tænkte mig, hvis jeg kunne aktivere mine læsere lidt mere – og få lidt flere kommentarer til mine indlæg. Jeg vil også forsøge, at få lidt flere følgere på både Facebook og Bloglovin.

Er der nogle tal, I mangler? Smid lige en kommentar 🙂

lys

Lignende indlæg:

 

Opdatering af “Fakta om mig”

Hvor er I egentlig nysgerrige – og tak for det 🙂

Jeg kan se, at en af de sider, der har mange besøgende er “Fakta om mig”. Jeg har derfor fundet min gamle venindebog frem fra folkeskolen –  og udfyldt den. Læs her.

Så må I se, om I bliver lidt klogere…