Kategoriarkiv: Krøllet hår

Tips til krøllet hår #8

Blødt hår og en tilpas hovedbund

Jeg har tidligere tippet om et tilbud på en krøllecreme, og nu er jeg klar med anmeldelsen.

# 8 Macadamia Reviving Curl Cream

image

Krøllecremen dufter godt, og har en rigtig lækker konsistens. Den pumpes ud af flasken, hvilket er nemt. Jeg har nu haft gang i den flere gange, og jeg må konstatere, at mit hår føles dejlig blødt. Jeg kunne dog godt tænke mig, at den havde lidt mere hold – eller mulighed for at “forme” frisuren i løbet af dagen ved at kramme håret med lidt vand. Her føler jeg, at jeg har mere styr på mine krøller med krøllecremen fra Matas (hvor håret dog kan blive lidt stift til tider)… Det helt vildt gode ved krøllecremen fra Macadamia er, at min hovedbund virker helt upåvirket af den – det er så skønt. Og det vejer faktisk op for, at den ikke helt giver mig det hold, jeg god kan lide.

 

Jeg arbejder lidt med at lave nogle gæsteindlæg under denne kategori, så jeg håber, at I er friske på, at høre andres erfaringer med krøllet hår.

Indlægget indeholder et affiliate link.

Tips til krøllet hår #7

Pleje og kærlighed

#7 Hårkur

Det næste tip drejer sig om at pleje håret. Jeg anbefaler brug af hårkur ca. en gang om ugen. Det forsøger jeg selv at gøre efter den ugentlig hårvask med sæbe.

Efter badet tørrer jeg håret let, hvorefter jeg smører hårkur i. Det går jeg så rundt med i 10-20 min, før jeg skyller det ud.

Jeg anbefaler ikke nogen specfik kur. Pt. bruger jeg selv en fra Matas, men jeg har tidligere brugt alle mulige forskellige mærker. For mig er det lidt ifht., hvad der lige er tilgængeligt og evt. på tilbud – og så hvad jeg kan holde ud at dufte/lugte til.

Luksus hårkur fra Matas
Luksus hårkur fra Matas

Tips til krøllet hår #6

Hmm kan man tippe om noget, man ikke har prøvet?

Lørdag, afslapning på sofaen efter svømning med Lillepigen, og så kommer der en mail fra NiceHair om, at de nu har sorteret deres produkter efter hårtyper – og så ville jeg da lige tjekke det ud. Og jeg faldt over et produkt fra Macadamia, hvor olien i sidste tip jo er fra. Det var meget billigt pga. udløbsdato nu, men jeg tænker, at hvis det ikke har været åbnet, kan det nok holde et par måneder, mens jeg lige tester det 🙂

# 6 Tilbud på Macadamia Reviving Curl Cream

Jeg skal selvfølgelig nok anmelde det, når jeg modtager det (for ja, jeg bestilte det). Men når tilbuddet nu er nu og her, ville jeg ikke vente med at fortælle jer andre om det 🙂

Og ja links i indlægget er affiliate links.

Facts om (krøllet) hår

Her er 7 ting du (måske) ikke vidste om hår  🙂

Jeg har længe overvejet et indlæg med facts om krøllet hår, men min søgen på det store internet gav mig generelt bare en masse facts om hår. Og her er så 7 af dem!

  • Næsten hele vores krop er dækket af hår – kun 25 % sidder på hovedet.

 

  •  Antallet af hår på vores hoveder afhænger af hårfarven… Personer med rødligt hår har ca. 90.000 hår på hovedet, mens personer med sort hår har ca. 110.000 hår og blondinerne kan prale af 140.000 hår på hovedet. But how on earth, har de fundet ud af det? Ved at tælle? Gaaab 😉

 

  • Håret på vores hoveder vokser mellem 0,25 og 0,4 mm pr. dag. Det bliver ca. 1 cm pr. måned og dermed 12 cm pr. år. Tilsammen vokser alt håret på hovedet ca. 30 m om dagen!!!! Og oven i det skal så tillægges, at hår vokser hurtigere i varmt klima.

 

  • Hver dag mister en person i gennemsnit 100 hår fra hovedet… Det er fair nok, MEN gid de ikke lå over hele huset… Det skal ses i sammenhænd med, at et hårs levetid er mellem 2 og 7 år… Eksperter siger, at hyppig hårvask ikke øger hårtab.

 

  • Kvinders hår vokser mere end mænds hår… Og det er sikkert grunden til, at det en gang blev “bestemt” at kvinder har langt hår og mænd kort…

 

  • Et hårstrå har en diameter på 0,1 mm

 

  • Det er hårskaftets form, der bestemmer, hvor mange krøller vi har. Et krøllet hårstrå er næsten fladt i tværsnit, mens et et glat hårstrå er næsten rundt i tværsnit. Hårets form er arvelig betinget. Surprise 🙂

 

Tips til krøllet hår #5

Tørre spidser og kruset hår…

#5 Olie…

Mit næste tip til krøllet hår er simpelthen en skøn olie, som jeg har fået en prøve af fra en frisør. Det virker lidt underligt at putte olie i håret, men det bliver faktisk ikke fedtet af det. Jeg bruger det især i spidserne, når jeg har hestehale, og så “smører” jeg det i mit krus lige over ørerne. Jeg skulle lige vænne mig til lugten, men nu kan jeg ikke undvære mit olie. Håret bliver nærmest helt “blødt” af det…

Olien er fra Macadamia og hedder Healing Oil Treatment. Min prøveflaske er snart tom, så det ønsker jeg mig i fødselsdagsgave 🙂 Olien kan købes her. Jeg har bare en 10 ml flaske, men jeg kan se, at de lidt større flasker har pumpe – det tror jeg er smart.

Olie fra Macadamia
Olie fra Macadamia

 

Indlægget indeholder et affiliate link.

 

 

Tips til krøllet hår #4

Flotte krøller der holder… Bare ikke hver dag…

Mit næste tip er et hårprodukt.

#4 Krøllecreme (curl cream)

Jeg er helt vild med krøllecreme, som får krøllerne til at stå knivskarpt. Pt. bruger jeg den fra Matas, hvor jeg føler, at jeg får en god kvalitet til en fair pris.

Krøllecreme
Krøllecreme og curl defining gel spray

 

Desværre er der det med krøllecreme, at det godt kan sætte sig lidt i hovedbunden – og når jeg nu kun vasker hår med sæbe én gang om ugen, så giver det mig lidt udfordringer. Derfor bruger jeg ikke krøllecreme hver dag, men kun de dage hvor jeg ikke har håret sat op.

Sidst jeg var i Matas for at fylde op, var der 3 for 2s pris. Som den “gratis” nr. 3 valgte jeg at tage et nyt produkt, nemlig en curl defining gel spray. Jeg har ikke prøvet det endnu, men når jeg har, skal I nok få en anmeldelse.

Hvilken krøllecreme er din favorit?

 

Tips til krøllet hår #3

Av av av skreg lillepigen, men hendes mor blev ved – for håret det skulle friseres!

Herhjemme har vi haft mange kampe omkring frisering af lillepigens krøller. Balsam har hjulpet, men aldrig været helt godt. Så heraf kommer tip # 3

#3 Invester i en god hårbørste!

Efter at vi investerede i en No Tangle hårbørste til lillepigen er friseringen gået meget lettere, og vi bruger ikke længere balsam. Selvfølgelig har vi stadig vores kampe, men slet ikke i samme omfang.

No tangle børste
No tangle børste

Jeg kan ikke forklare hvordan børsten virker, men den friserer ligesom uden at “rive”. De gange jeg har brugt den på mig selv, har jeg slet ikke følt, at den har “taget ved”. Men når jeg bagefter har kørt min almindelig børste igennem håret, har det været helt gennemredt. Min gamle hårbørste skal snart skiftes ud – og så tror jeg bestemt, at jeg også vil investere i en no tangle børste til mig selv 🙂

Man kan købe hårbørsterne mange steder, blandt andet her.

Dette indlæg indeholder et affiliate link. (Mit første!)

 

 

Tips til krøllet hår #2

Tørt eller vådt – resultatet bliver bestemt ikke lige godt…

Mit andet tip til krøllet hår er også rimelig basic.

#2 Red altid krøllet hår, når det er vådt!

Det kan godt være, at der er mange, der fraråder at frisere vådt hår, men sådan er det altså ikke med krøllet hår. Red det endelig når det er vådt – det er nemmere, og giver god mulighed for at forme krøllerne bagefter.

Friserer jeg mit hår, når det er tørt er resultatet ikke specielt kønt. Det kommer nemt til at ligne en høstak. Kram det istedet op med lidt vand eller hårprodukt, så kan det “nemt” styles til en lidt krøllet (rodet) frisure.

Tips til krøllet hår3

Tips til krøllet hår #1

Tungt og ‘fladt’, eller klasket og ‘glat’…

Mit første tip til krøllet hår er også det billigste 🙂

#1 Spar på hårvasken!!!

Det er slet ikke nødvendigt at vaske krøllet hår med sæbe hver dag. Jeg vasker hår én gang hver uge, og det fungerer fint. De øvrige morgener skyller jeg blot håret i varmt vand.

Husk al det kræver tilvænning for håret/hovedbunden at vaske håret sjældnere. Derfor bør nedtrapning ske gradvist. Jeg har selv været trappet ned til én hårvask pr. 14 dage, men stoppede igen, da jeg simpelthen ikke kunne huske, hvornår jeg skulle vaske hår 😉

En lille krøltop lavet af min datter
En lille krøltop lavet af min datter

Krøller eller ej…

Når man har glat hår, drømmer man om krøller, og åhhh hvor har jeg tit drømt om glat hår…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har krøller – og at jeg de første 18 år af mit liv hadede dem. Nu har jeg lært at leve med dem, og til tider er jeg endda glad for dem. For hvorfor gå og irritere sig over noget, der ikke kan ændres…

Min datter har også krøller, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hendes forhold til krøllerne bliver bedre, end mit var i barndommen.

Skønne krøller
Skønne krøller

Jeg forestiller mig, at jeg under kategorien ‘Krøllet hår’, vil give et par gode råd, som jeg selv lært gennem tiden. Hvad tænker I om det? (Ret tosset, at stille spørgsmål i en blog, der pt. ingen læsere har…)