Kategoriarkiv: – Krøller

Krøller eller ej…

Når man har glat hår, drømmer man om krøller, og åhhh hvor har jeg tit drømt om glat hår…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har krøller – og at jeg de første 18 år af mit liv hadede dem. Nu har jeg lært at leve med dem, og til tider er jeg endda glad for dem. For hvorfor gå og irritere sig over noget, der ikke kan ændres…

Min datter har også krøller, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hendes forhold til krøllerne bliver bedre, end mit var i barndommen.

Skønne krøller
Skønne krøller

Jeg forestiller mig, at jeg under kategorien ‘Krøllet hår’, vil give et par gode råd, som jeg selv lært gennem tiden. Hvad tænker I om det? (Ret tosset, at stille spørgsmål i en blog, der pt. ingen læsere har…)

Opstød #1 Licens: To pay or not to pay…

Licens er noget vi giver til hinanden

Nu er det igen tid til DRs licenskampagne… Og jeg bliver altid så forarget, når jeg hører folk sige, at de ikke betaler licens, fordi DR laver dårlige programmer. Eller at de ikke betaler licens, fordi de kun hører 10 min radio hver dag. Eller at de ikke betaler licens, fordi det er for dyrt. Eller, eller, eller…

Min lille radio som bl.a. er skyld i, at jeg betaler licens :)
Min lille radio som bl.a. er skyld i, at jeg betaler licens 🙂

For mig svarer det lidt til at gå ind i fitnesscenteret uden at betale, fordi man kun skal bruge løbebåndet og ikke alle de andre maskiner. Der er fastsat en pris, og den må man betale uanset, hvor meget eller hvor lidt man bruger det. Det gælder både for licens og fitnesscenteret.

Så derfor bør alle, der benytter sig af DRs tilbud, efter min mening betale licens.

Jeg vil til gengæld gerne være med til at diskutere, om licensen er for høj og om betalingen sker retfærdigt. Jeg er nok mest tilhænger af, at licensen trækkes over skatten. Så betaler alle uanset forbrug, ligesom at vi alle betaler til bibliotekerne uanset vores forbrug der. Og dermed bliver licensen også indkomstafhængig og ikke som i dag, hvor én studerende der bor alene, betaler det samme som en familie.

Og lad mig slutte af med at indrømme, at jeg da også først begyndte at betale licens, den dag jeg fik et brev…

Et rent hjem

Hygiejnisk, dovenskab eller bare ren luksus?

Lige så meget, som jeg hader, hader, hader at gøre rent, lige så meget elsker, elsker, elsker jeg at komme hjem til et rent hjem. Og i dag skete det endelig!

Efter tre uger uden fast hjælp til rengøringen, var det i dag, at vores nye rengøringskone startede. Ahh hvilken lettelse…

Ahhh badeværelset skinner...
Ahhh badeværelset skinner…

Nogen vil sige, at det er luksus – og det er det måske også. Men for mig er det en prioritering af min (vores) tid og mit humør. Jeg har få ødelagt en hel weekend af at tænke på, at jeg skal gøre rent – og måske får jeg det slet ikke gjort, fordi jeg liiige skal bage boller, arbejde eller noget andet ‘sjovere’.

Så for mig er det alle pengene værd – og jeg bliver glad helt ned i maven 🙂