Kategoriarkiv: Små opstød

Opstød #5 Jeg er sur!!!

Det er med dyb beklagelse, at ledelsen i AGF svømning med øjeblikkelig virkning nedlæggere alle vores svømmeaktiviteter i Gellerup Badet.

Sådan lyder de første linjer i en mail, jeg modtog sent i går aftes.

ARGH! hvor er jeg gal! Gal over at andre mennesker ikke kan opføre sig ordentligt. Gal over at de få ødelægger det for da mange. Gal over at en episode for ca. 1 år siden nu “gentager” sig, og muligvis med en eskalering i alvorlighedsgraden.

En svømmetræner har været udsat for en “alvorlig hændelse” uden for Gellerup Badet, som ligger i det belastede boligområde Gellerup Parken. Politiet og kommunen er nu inde i sagen… (Jeg tror, at der er tale om et overfald…)

Lillepigen, Manden og jeg selv nyder hver lørdag ½-1 times svømmetræning i Gellerup Badet, men det er slut nu – i hvert fald for resten af 2014. Det kan sq da ikke passe!!! Hvordan forklarer jeg Lillepigen, at hun pludselig ikke længere går til svømning? Det er jo ikke sommer/juleferie… Åh suk.

Men stor respekt for at AGF Svømning handler ifht. deres træneres (og medlemmers) sikkerhed.

Mor er bare stadig sur og gal!

Opstød #4 En “anekdote” om tomater…

Vi fortsætter finurlig fredag med endnu et underligt indlæg…

Da jeg stod og skar tomater til aftensmaden, tænkte jeg på, at tomater egentlig også er noget af det, der tit ryger i komposten, jf. mit tidligere indlæg. Jeg er den eneste, der spiser tomat her i huset (ja bortset fra i aften, hvor Lillepigen også spiste tomat…), og når vi ofte handler i eksempelvis Netto, er det ikke muligt at købe tomater i mindre portioner.

Min videre tanke gik så til en ferie, Manden og jeg har været på i Canada for nogle år siden (før Lillepigens ankomst). Her lavede jeg mad med en af Mandens fætres koner. Jeg fik ansvaret for salaten, og da jeg nåede til tomaterne, bad hun mig skrabe “indmaden” ud. Jeg tænkte, at det måske skulle bruges til en dressing o.l., men nej – det røg lige i skraldespanden. Jeg var chokeret, da jeg elsker det der snask, der er inde i tomater. Hendes argument var, at det gjorde salaten “våd”. Hun havde jo til dels ret, og hver gang jeg snitter tomat til f.eks. pitabrød, tortillas o.l., overvejer jeg, om jeg skal pille snasket fra. Men så længe det kun er mig, der spiser tomat – så bestemmer jeg også selv, om mit pitabrød/tortilla må blive “vådt”  🙂

Hvad gør I med jeres tomater? Er det helt normalt, at pille snasket ud, eller tænker I ligesom mig, at det er underligt?

Tomat...
Tomat…

Opstød #3 Noget om kædemails…

Hvis du ikke sender denne mail til 10 personer inden for en time, vil der ske noget frygteligt…

Kan I huske dem? Kædemails… Engang modtog jeg kædemails mange gange om ugen. Det var typisk de samme mennesker i min bekendtskabskreds, der sendte denne type mails om alt fra kager, kærlighed, mirakler, død osv.

I dag kan jeg slet ikke huske, hvornår jeg sidst har modtaget en kædemail… Jeg tror, at de må være stort set uddøde. I stedet er der selvfølgelig kommet noget andet. Jeg vil tro, at især Facebook har overtaget. Her læser jeg i hvert fald nogle af de samme historier om mirakler osv.

Men jeg løfter armene helt op over hovedet og råber et stille hurra for at kædemailen er næsten uddød!

Hav en dejlig dag uden kædemails 🙂

Opstød #2 Kuglepen #!”!#%&!

Jeg ser på min højre hånd, som er indsmurt i kuglepen. Tænker OH NO og småløber ud til min jakke, som ganske enkelt har været involveret i en katastrofe!

Åh nej ikke min totalt seje, lækre, yndlings (og totalt dyre) regnfrakke… Der har ligget en kuglepen i lommen hele natten uden låg – totalt min egen skyld.

Som den husmor jeg er, så ved jeg lige, hvad jeg skal gøre – NOT. Jeg må spørge en ven: Google! Mælk, sprit og opvaskemiddel er de gennemgående råd, så jeg kaster mig ud i et projekt med husholdningssprit. Med en ren karklud dupper jeg pletterne med sprit og suger dernæst farve op med køkkenrulle. Masser af køkkenrulle!

Remedier til at redde en regnfrakke
Remedier til at redde en regnfrakke

Efter at have gentaget dette i ½ time, var farvemængden reduceret. Så jeg gik videre til næste step. Jeg smurte godt med opvaskemiddel på pletterne, smed frakken i en pose som jeg bandt knude på. Her stod den så i 4 timer, før jeg smed den i vaskemaskinen ved 30 grader (den kan ikke tåle mere.

Jeg fik desværre ikke taget et før-billede (men det var slemt), og her er resultatet. Ja der er faktisk ikke noget at se… Mor er glad! 🙂

Min regnfrakke er reddet
Min regnfrakke er reddet

Opstød #1 Licens: To pay or not to pay…

Licens er noget vi giver til hinanden

Nu er det igen tid til DRs licenskampagne… Og jeg bliver altid så forarget, når jeg hører folk sige, at de ikke betaler licens, fordi DR laver dårlige programmer. Eller at de ikke betaler licens, fordi de kun hører 10 min radio hver dag. Eller at de ikke betaler licens, fordi det er for dyrt. Eller, eller, eller…

Min lille radio som bl.a. er skyld i, at jeg betaler licens :)
Min lille radio som bl.a. er skyld i, at jeg betaler licens 🙂

For mig svarer det lidt til at gå ind i fitnesscenteret uden at betale, fordi man kun skal bruge løbebåndet og ikke alle de andre maskiner. Der er fastsat en pris, og den må man betale uanset, hvor meget eller hvor lidt man bruger det. Det gælder både for licens og fitnesscenteret.

Så derfor bør alle, der benytter sig af DRs tilbud, efter min mening betale licens.

Jeg vil til gengæld gerne være med til at diskutere, om licensen er for høj og om betalingen sker retfærdigt. Jeg er nok mest tilhænger af, at licensen trækkes over skatten. Så betaler alle uanset forbrug, ligesom at vi alle betaler til bibliotekerne uanset vores forbrug der. Og dermed bliver licensen også indkomstafhængig og ikke som i dag, hvor én studerende der bor alene, betaler det samme som en familie.

Og lad mig slutte af med at indrømme, at jeg da også først begyndte at betale licens, den dag jeg fik et brev…