Skal vi tage en bedsteforældre-edition af “Da jeg var barn…”?
Hjemme ved min mormor og morfar havde de en hæklet dame, der skjulte den ekstra rulle toiletpapir. Ømt.
Min bedstefar var en stille mand (som jeg husker ham), der altid sad i køkkenet og lagde kabale. (Det er nok ikke helt sandt, men det er mine minder). Jeg skulle altid sige tak for mad til bedstefar, selvom han ikke havde lavet maden.
Hos mormor og morfar fik jeg Hanuta. Dengang var der klistermærker i. Da de var købt i Tyskland, havde jeg en rimelig stor samling af klistermærker med tyske landsholdsspillere…
Man fik puddersukker til morgenmad hos min morfar. Dvs. et helt hvidt rundstykke med tandsmør og så et tykt lag brun farin. Det var L Y K K EN. (Jeg kaster lidt op i munden på mig selv, ved at tænke på det i dag 🙈)
På gården hos min bedstemor kunne vi hente mælk i stalden hos naboen. Af den fede og varme slags.
Køreturen!!! Alle mine bedsteforældre boede (alt for) langt væk, og det var så kedeligt at køre bil. Til Vestjylland var der endda risiko for køresyge. Men vi havde jo ‘Bånd-og-bog’ og så vores walkmans. Fedt koncept.
Men mest af alt husker jeg kærlighed, is og skønne ferier. Hurra for bedsteforældre. Som man skal huske at nyde 110 % så længe, man har dem.
Husker godt toiletpapir damerne hos bedsteforældrene…
min morfar var tilgengæld næsten altid i værkstedet.
Åh ja værkstedet – det perfekte sted at få lidt “ro” og måske en hemmelig cigaret 😉
Han røg ikke. .. men er sikker på han kunne bruge ro fra mormor (vi andre kunne 😕😉)
Hehe den har jeg hørt før…