Dagen derpå…

Tilbageblik på en skøn julefrokost…

Jeg var til den hyggeligste, skønneste og fremragende julefrokost fredag aften. Og når det er sagt, skal jeg indrømme, at jeg ikke fik taget et eneste billede til bloggen 🙁 Ups… Men jeg har taget et billede af min morgenmad dagen derpå…

Julefrokosten var en firmajulefrokost, og vi var samlet ca. 400 mennesker i Centralværkstedet i Aarhus C. Da vi ankom blev vi budt velkommen og budt på et glas champagne. Den store sal var dækket op med runde 10 personers borde, hvorpå der stod en juleøl ved hver kuvert, 2 flasker hvidvin, 2 flasker rødvin og to kander øl. Der var fri vin, øl og sodavand hele aftenen, og tjenerne var flinke til at fylde vores ølkander op.

Vi startede med sild, der allerede stod på bordene – og dernæst var der en forretsbuffet. Jeg er ikke særlig pjattet med julemad, så I kan tro jeg guffede af forretten, som bestod af:

  • Laksemousse
  • Tun tatar
  • Roastbeef
  • Salat

Da vi nåede til hovedretten, var jeg heldigvis mæt, så jeg kunne nøjes med en frikadelle og et stykke kalvefilet. Man kunne nu vælge imellem:

  • Kalvefilet stegt 6 timer ved 68 grader
  • Frikadeller
  • Flæskesteg
  • Andesteg
  • Brun sovs
  • Rødkål
  • Hvide kartofler
  • Brune kartofler

Og så til endnu et højdepunkt! Dessert:

  • Ris a la mande
  • Ostebord
  • Læææækker, cremet, tung og skøøøn chokoladekage.

Efter spisning blev der spillet op til dans. Og jeg hyggede mig bare rigtig meget med alle mine skønne kolleger.

Skal lige fortælle, at dametoilettet var udstyret med en kurv med to slags parfume, renseservietter, vatpinde, håndcreme osv. Lidt hyggeligt, selvom jeg nu slet ikke brugte noget af det…

Jeg var i seng kl. 2 og efter en urolig nat vågnede jeg rigtigt kl. 9 i morges. Jeg sover altid vanvittig dårligt, når jeg har fået alkohol. Jeg drømmer altid, at jeg ikke er kommet hjem fra festen – det er noget værre rod.

Min morgenmad (som jeg jo har et  billede af) bestod af bolle med rød salami og trylledrik (nesquick 🙂 )

image

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *