De mest læste indlæg fra marts

Så er det tid til at se, hvilke af de udgivne indlæg fra marts, der blev læst flest gange. Jeg kan godt se i mine statistikker, at det ikke er jer alle, der gider læse de her månedlige tilbageblik, men jeg synes, at det er lidt hyggeligt – og for nye læsere eller blot nye besøgende, giver det et fint lille overblik.

Det 5. mest læste indlæg omhandlede dresscode til mit første bestyrelsesbillede. Jeg endte i min elskede buksedragt (affiliate link), og jeg er ok tilfreds med bllledet, men selvom jeg næsten hele seancen poserede med knæk på det ene ben, så endte det med to lige ben og hænderne på ryggen 🙂

(Beklager billedets kvalitet – det er hapset fra en pdf)

Som det 4. mest læste indlæg kom min lille fortælling om Det store skattelotteri, som jeg vist nok sammenlignede lidt med et casino, hvor chancen for gevinst var ret stor – bare man betalte for det…

Da jeg ikke gad have flere dårlige dage eller en rigtig brokkeblog, besluttede jeg mig for at have en god dag. Og så konstaterede jeg, at Solen skinner  – på dem der ønsker det. Det indlæg strøg ind på en 3. plads.

På en 2. plads kom indlægget om, hvor godt det hele gik. Eller… Det gik nok ikke så godt, så det blev lidt en hit og shit.

Det meste læste indlæg fra marts var mit indlæg om årets MUS samtale. Det var et ærligt indlæg om at være glad for at være hvor jeg er, men samtidig føle at jeg ikke er helt det rigtige sted…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *