Sommerhus

Det der med mænd (og børn)…

A var knap 4 år, da Lillebror blev født, så hun havde (og har) en alder, hvor man kunne forklare hende mange ting. Gennem det meste af graviditeten har hun været meget nysgerrig og gået meget op i babyer. Jeg har oplevet, hvordan hun nærmest er “kravlet” op i fremmede barnevogne for at se på babyer. I børnehaven har hun fortalt vidt og bredt om, hvordan babyen inde i mors mave spiser mad gennem navlestrengen, som senere bliver til navlen. Og at der både skal være en mor og en far, for at der kan komme en baby.

Efter Lillebror er blevet født, er hendes interesse i babyer ikke blevet mindre. Hun går meget op i, hvem der ellers skal have babyer, og de sidste tre gange, hun har været sammen med sin ene moster, er hun da også blevet spurgt, om hun ikke skulle have en baby i maven.

Den anden dag spurgte A igen sin Moster, om hun ikke skulle have en baby i maven. Moster svarede (igen), at det skulle hun ikke, for hun havde jo ingen mand. Det tænkte A lidt over, hvorefter hun svarede: Kan du ikke bare låne min far?

🙈🙉🙊

P.S. Jeg deler mange ting med min søster, men der er også grænser…

Værktøj KUN til piger :)
Værktøj KUN til piger 🙂

6 tanker om “Det der med mænd (og børn)…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *