En lille shoppeguide

Nu har det aldrig været en hemmelighed her på bloggen, at jeg har et solidt shopper-hjerte. Og rigtig meget af det foregår online, med fokus på at finde de bedste priser. Nu er jeg blevet spurgt et par gange, hvor det ene og det andet er købt, så jeg tænker, at I lige kan få et indblik i mine yndlings webshops, når jeg shopper til mig selv. Nogle af nedenstående link er affiliate.

Jeg har i mange år sværget til Esprit, hvor jeg købte ca. 85 % af min garderobe. Det er stadig lidt min back-up webshop, men jeg er blevet mere krævende med længder på mine t-shirt og mere modig med farver og mønstre.

Jeg er blevet rigtig glad for mærker som Lollys Laundry, hvorfra jeg har flere t-shirts og en enkelt nederdel. Derudover er jeg glad for Neo Noir, hvor jeg bl.a. har et par blazers, der er dejlig bløde, og som kan vaskes i vaskemaskine – win! Min kjole fra Stine Goya er jeg også stadig helt pjattet med. De forskellige mærker handler jeg bl.a. hos Miinto, Blossom og Butik Sirup.

Min kjole fra Stine Goya – blød som smør 🙂

Et andet rigtig dejligt univers, som jeg har skrevet om før, er Black Swan. Her handler jeg som udgangspunkt kun, de to gange om året, hvor der kommer en ny kollektion. Men så kan der også ryge flere ting med. Senest min elskede buksedragt 🙂

Black Swan
Min buksedragt fra Black Swan – I love it!

Mht. sko er jeg rigtig glad for Tamaris og Ecco. Jeg er ikke så trofast, hvor jeg handler de to mærker, men jeg forsøger bare at få den bedste pris. Det kan f.eks. være hos Miinto, der sidste fredag havde 20 % rabat på næsten alt fodtøj. (Mine gule sko er bl.a. fra Tamaris)

Det er vist i grove træk, der hvor jeg lægger de fleste af mine penge 🙂 Hvis I kan anbefale en webshop, er I altid velkomne til at smide en kommentar 🙂

P.S. Mens jeg skrev dette indlæg, fandt jeg da kun én ting, som jeg havde virkelig lyst til at bestille. Nemlig de her leggings 🙂 Indtil videre har jeg holdt mig i skindet, men påsken er lang endnu…

 

(Flyhjælp her og her)

2 tanker om "En lille shoppeguide"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *