Et ferieminde #4 Spaophold i Tallinn

Forkælelse, kulde, chips , øl og tøsehygge.

Jeg drømte i nat, at mit næste ferieminde på Bloggen skulle være Tallinn. Jeg havde ellers planlagt (og også delvist annonceret), at næste minde ville være fra Mexico. Men planer er vel til for at blive ændrede.. 😉

I 2009 var mine søstre og jeg så heldige at blive begavet med 5.000 kr hver.  Vi besluttede os for, at vi ville bruge pengene på en ferie sammen. Vi snakkede længe frem og tilbage, og endte med at bestille et spaophold i Tallinn.

Det blev en tur, der bød på lidt af hvert. Det meste af tiden var vi gode venner, men tre søstre med hver deres temperament kan bestemt også byde på sure miner – og det var der plads til, bare det ikke var for længe af gangen.

Vi boede på et spa-hotel lige uden for centrum, så når vi ikke lå i boblebad eller fik behandlinger, brugte vi en del tid i den gamle bykerne. Vi gik selvfølgelig i butikker, men vi så også på de gamle bygninger – og fandt efter lang tids søgen det sted, hvor Dannebrog faldt ned. Vores to guide-bøger anviste stedet forskelligt, der var ikke rigtigt nogen skilte til det, og de lokale vi snakkede med, anede ikke hvad vi talte om. Så konklusionen var, at Dannebrog ikke betød ret meget for dem.

Vores behandlinger havde vi bestilt hjemmefra. Jeg erindrer, at jeg fik manicure, chokoladebehandling og så en spray-tan. Omkring sidstnævnte skal det siges, at vi ville prøve den behandling som Ross fra Venner fik. Men AK. Maskinen var i stykker, så vi fik vores tan lagt på med en pensel. Suk. Ikke lige det vi havde drømt om.

Turens pudsigste/sjoveste oplevelse ved jeg ikke rigtigt, om jeg kan beskrive, så det sjove fremstår, men jeg kan da gøre et forsøg. I receptionen hang der et skilt, der sagde noget noget med Salt chamber (kan ikke helt huske ordlyden) 20 kr. Vi tænkte, at det var billigt, så måske vi skulle prøve. Vi bestilte tid, og spurgte til hvad det var. Svarene vi fik, var ikke særlig gode. Vi spurgte, om vi skulle have badetøj på, og så smilte personalet lidt og sagde, at det kunne vi da godt. Vi tog vores badetøj og morgenkåber på, og fulgte skiltene. Det viste sig, at vi kom ind i et kammer med salt på vægge, gulve og loft. I kammeret var der placeret 6 strandstole, hvor vi satte os. De andre der deltog i seancen kom i deres almindelige tøj – så vi følte os SÅ dumme. Det viste sig, at saltdampene skulle hjælpe mod åndedrætssygdomme og psoreasis. SUK – vi havde ingen af delene. De 20 min hvor vi ikke kunne skraldgrine, var mega lange. Men da vi kom op på værelset brød vi sammen af grin. Badetøj er ikke nødvendigt i et salt-kammer…

Til slut vil jeg tilføje, at det var vanvittig koldt!!! Så det med at være ude foregik i rigtigt meget tøj. Og så skiftede vi forøvrigt til at sove på den drømmeseng, der var sat ind på værelset for at skabe plads til tre personer. 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

RIMG0014

RIMG0020

RIMG0031

RIMG0036

RIMG0051

RIMG0059

Lignende indlæg:

3 tanker om “Et ferieminde #4 Spaophold i Tallinn”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *