Om at få en 5 årig hurtigt i tøjet – og afrejse til Mallorca

Det er lørdag d. 20. maj. Kl er 3.20, og det er i min optik ikke bare tidlig morgen, men midt om natten. Mit vækkeur ringer, men det betyder ikke noget, for jeg har været vågen siden jeg hentede en uroligt sovende dreng ind i min seng for knap en time siden.

20 minutter senere skal jeg vække min datter og have hende i tøjet. En bedrift der normalt godt kan tage en halv time. Det er anderledes i dag (nat). Hun putter sig lidt, men vågner hurtigt og får tøjet på. Hun er spændt og hun glæder sig. Det kunne jeg allerede mærke i går aftes, hvor hun havde usædvanligt svært ved at falde til ro.

Turen går til Mallorca! Vi glæder os, og min datter kan knap nok være i sin krop af spænding. Både over flyveturen, de mange is hun er blevet lovet og udsigten til daglige ture i poolen.

Vi har prøvet at forberede hende på køreturen. De mange køer i lufthavnen. Flyveturen. Køerne i den nye lufthavn. Busturen. Ja generelt bare den lange rejse med den megen ventetid. Hun tager det i stiv arm. End ikke dagens begyndelse kl 3.20 ser ud til at slå hende ud. Men da vi har spist aftensmad kl 19.30 meddeler hun bestemt, at nu går hun hjem i seng! Så ingen dessert til min mand i aften 😉

Yngstebarnet blev flyttet direkte fra seng til bil kl 4. Han mærkede med det samme, at noget skulle ske. Så han sov ikke på køreturen, og nærmest heller ikke på flyveturen. Faktisk faldt han først i søvn i mine arme, da vi var ved at lande. Typisk. Jeg fik hans dødvægt båret hele vejen gennem lufthavnen, før han vågnede.

Han tog også turen i stiv arm, men nød godt af en middagslur sidst på eftermiddagen. Så nu kæmper jeg med at få ham til at sove igen.

Kl. er nu 21.30. Der er endelig ro, så nu vil jeg sove! Der er jo grænser for, hvor mange mirakler en halv times middagslur kan gøre. 😴

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *