Så sidder jeg her igen… På den jyske motorvej. Helt stille. Døren står åben. Blid musik strømmer ud af bilens højtalere. Jeg prøver at være afslappet. Jeg kommer for sent til et møde. Det er helt sikkert. For vi kører ingen vegne.
Flashback! Det er kun et år siden, at jeg sad her sidst. Den gang var jeg impliceret. I dag er jeg blot ’tilskuer’. Alligevel gibber det lidt i mig, når vi gør plads til både ambulancer, politi og brandvæsen. Nogen kan jo være kommet til skade. Jeg krydser fingre for, at det kun er materielskade.
Trækker vejret helt ned i maven. Her er varmt. Jeg har lidt vand og en banan. Og røde kinder. En let brise fejer gennem døren. Jeg trækker vejret dybt. Svarer på et par mails. Foretager et par opkald. Mit rullende kontor. Håber jeg snart kan komme videre. Det er ikke just spændende. Godt jeg ikke har trætte/sultne børn på bagsædet. Jeg er bare mig. Og min radio der igen og igen fortæller mig, at motorvejen er spærret på ubestemt tid, og jeg bør finde en anden rute. Det er bare lidt svært…
Men lad os alle køre lidt pænere. Holde lidt mere afstand. Gemme telefonen på bagsædet. Og selvfølgelig spænde vores børn godt fast, når de er med i bilen.
God dag og kør pænt.
Uf, det lyder ikke rart!! Håber du kom godt frem til sidst! ❤️
Tak. Nåede heldigvis både godt frem og godt hjem. Men motorvejen er ikke et rart sted at opholde sig.