I går var vi inviteret ind og se Flying Superkids til et arrangement afholdt af Livol. Billetterne fik vi af As bedste ven, som også var med.
Det hele startede med leg, (gratis) pølser og sodavand på forpladsen. Normal havde i samarbejde med Livol og Børneulykkesfonden opstillet nogle boder, og selv Søren Fauli var til stede. Han speakede udover hele forpladsen om en konkurrence ved Normals bod. Jeg fik Anna med op og deltage inden vi gik ind i teltet og satte os til rette.
Forestillingen kom flyvende fra start. Wow de børn er dygtige! Endnu federe blev det af, at vores nabo er en af dem. Så kunne jeg sidde og holde øje med hende – det gjorde mig lidt mere nærværende. Vi så alle mulige slags spring, hop, ‘klovnenumre’, cykelnumre, noget med segboards, imponerende mange hulahopringe og skæve trampoliner. Det hele var krydret med sange og små film. (Vi måtte selvfølgelig ikke tage billeder under showet, så I må nøjes med dette)
I pausen hentede jeg vores præmie hos Normal, for søreme om vi ikke vandt (der var 30 vindere). Præmien var en indkøbskurv med følgende indhold: t-Shirt (fra Normal), tre tandbørster, seks pakker lommeletter, 15 poser slik (80-100 g), 10 slikkepinde, proteinbar, kalorielet bar, fire regnponchoer, paraply, balloner, Fiber Husk, børne shampoo og badesæbe, creme, to flasker vand, 24 klemmer og en bøtte Vanish.
Da forestillingen var slut, var der også en lille goodiebag til alle, som indeholdt en tandbørste, klistermærker, refleksbånd, refleksbrikker og en ballon.
Hele aftenen må siges at være en succes og eneste udgift var 35 kr til popcorn 😊