Frøsnappere – en opskrift

Bløde brød med en cremet midte – det er frøsnappere!

Igen har jeg været på inspiration i blogland og fundet en opskrift på frøsnappere. Jeg har besøgt Julie Bruun, og hendes indlæg om frøsnappere finder I lige her.

De er rigtig lækre nybagte og 1-2 dage efter. Og så kan de fryses, og blot lunes lidt når de tages på fra fryseren. Mums. Herunder er hvad jeg gjorde. Opskriften er til 20 frøsnappere.

  • 25 g gær
  • 4 dl vand
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning/sirup
  • 400 g grahamsmel (ca. 7 dl)
  • 250 g hvedemel (ca. 4 dl)
  • 40 g smør (2 spsk)
  • 1 pakke pikantost
  • 1 æg
  • Sesam og birkes

Opløs gæren i vandet. Tilføj salt, honning, mel og smør. Rør godt – gerne 10 min på en køkkenmaskine. Lad dejen hæve en time.

Rul dejen ud til en stor firkant. Ca. 40-50 cm på begge led. Fordel pikantost på dejen. Fold 1/3 dej ind over den store dej. Og vip den anden 1/3 dej ind over, så der bliver dannet tre lag. Skær firkanten ud i 20 strimler.

Sno hver strimmel og læg dem på to bageplader. Tryk enderne lidt mod bagepapiret, så de ikke snor sig op. Pensl med æg og drys med sesam og birkes.

Bag ca. 20 min ved 200 grader.

Velbekomme.

image

image

image

image

image

Lignende indlæg:

7 tanker om “Frøsnappere – en opskrift”

    1. Ja lige præcis… Vil faktisk sige, at de også godt kan gå med en øl 😉
      Og de var ikke særlig svære at lave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *