Jeg har haft den store pengepung fremme og forkælet mig selv (og min computer).
Faktisk er det sådan, at da jeg i april fik mit bestyrelseshonorar, besluttede mig for at købe en lækker computertaske. Jeg havde forelsket mig i en fra Rodtnes, som desværre var udsolgt på daværende tidspunkt. Den ville komme igen til august, så jeg besluttede mig for at slå koldt vand i blodet.
Da vi nåede august var computertasken igen tilgængelig, men først der opdagede jeg, at den var for lille til min computer…! En afsøgning af markedet gav mig ikke rigtig nogen alternativer. Jeg var jo forelsket…
’Heldigvis’ stod min computer over for en udskiftning i efteråret, og da der kom besked ud om størrelserne på de nye computere, skyndte jeg mig at bestille tasken, da min nye computer ville passe.
Udskiftning af computeren trak ud, og i mellemtiden boede den fine taske i mit skab. Som tiden gik ‘voksede’ de fremtidige computere fra 13 til 14 tommer. Så jeg var noget bekymret, da jeg her i februar modtog min nye computer, der officielt var for stor til min nye taske.
Heldigvis gik det, og jeg er nu den lykkelige ejer af en meget velklædt computer.