Høretelefoner

Guldkorn, guldkorn og guldkorn #6

Kan I klare lidt flere guldkorn fra min skønne datter. Hun er snart 5 år, og man skal virkelig passe på, hvad man siger til hende 🙂


A: Far, hvorfor er mor så pæn i dag?

Far: Fordi hun skal på arbejde, tror jeg.

(Mig: Åhhh mit hjerte smeltede lige)


Det er puttetid, og så dukker de store spørgsmål op. (Læs evt. mere her)

A: Far, hvordan laver man ægte øjne?


A havde været med børnehaven på Naturhistorisk Museum. Jeg prøvede at starte en samtale om det.

Mig: Hvordan kom I ind på museet?

A: Vi gik ind af døren….

Mig: Åh ja. Jeg mente nu, hvordan I kom derind. Tog I bussen?

A: Nej mor, du mente, hvordan vi kom derHEN.


A: Når E og jeg bliver voksne og er kærester og bor i det her hus. Hvor skal dig og far så bo?


A: I skal være stille, når I går forbi mit værelse, for dukken sover. Jeg har allerede puttet den to gange, og det er pisse irriterende, hvis jeg skal putte den igen! (Hvor får hun det fra?)


Telefonsamtale med kollega en dag A var syg. A ville hele tiden snakke med ham, så jeg sagde: Nu skal du ikke forstyrre C mere. Han er faktisk på arbejde.

A. Mor hvad gør man, hvis man skal på toilet, mens man er på arbejde.

Mig: Så går man på toilet. Der er faktisk toiletter derude.

A: Må man godt det? Skal man ikke bare arbejde hele tiden?


Læs flere guldkorn bl.a. her, her og her.

2 tanker om “Guldkorn, guldkorn og guldkorn #6”

  1. Åh, hvad femårsunger dog ikke lukker ud, det er guld værd! Dejligt du deler ❤️. Og fantastisk når man kan se sig selv i det de siger og gør. Mindste Pode havde for er par år siden en periode, hvor han legede enten far eller mor. Når han var far drak han øl, og slog græs i bar mave, og når han var mor gik han rundt med en malerpensel i hånden og skældte ud… Monkey see, monkey do…

    1. Haha hvor fantastisk 🙂 Da min datter var mindre, sagde hun også til mig en dag: Kør pænt mor… Hmm siger jeg mon altid det til min mand?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *