Guldkorn…. #9

Det er længe siden, der sidst har været en omgang guldkorn på bloggen. Måske kommer der ikke helt så mange længere – ellers også tager mindstebarnet så meget opmærksomhed, at jeg ikke dvæler ved guldkornene så længe? Her er i hvert fald nogle stykker.


A: Mor jeg skal til at lave morgengymnastik. Og også noget mere gymnastik

M: Hvorfor?

A: Fordi så bliver jeg bedre til gymnastik. Og jeg bliver også stærkere.  Og hvis jeg spiser lidt mere, bliver jeg også stærkere. Og får mere ilt.


Jeg har bestilt en ferie, og fortæller A, at vi skal til Mallorca.

A: Ej jeg vil hellere til Tyrkiet og se pyramider!


A bliver spurgt, hvorfor hun stoppede til svømning.

A: Fordi jeg hellere ville til Frankrig.

Mig: ?!?!?!


A var blevet køresyg, og fortalte det til mig.

A: Mor jeg fik kørekvalme! (Eller køre-qvalme, som hun udtaler det)


A: Mor der er kommet et hul i mine bukser.

Jeg kigger, og konstaterer, at det er et ret stort hul. Spørger: Har du klatret i træer? 😊

A: Ja, men der skete ikke noget. Lige pludseligt kunne jeg bare mærke kold luft på mit knæ!


A: Mor hvornår skal vi have et hønsehus?

Mig: Hvad vil du med det?

A: Have høns selvfølgelig.

Mig: Skal vi så samle æg?

A: Nej da. Æg skal du bare blive ved med at købe. Jeg vil bare gerne ae kyllingerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *