Guldkorn #5

Min datter kaster stadig om sig med guldkorn, så jeg har svært ved at følge med – og huske dem alle sammen. Men I skal da ikke snydes for nogle stykker.


A ligger og klør sig på næsen, så jeg spørger hende: Klør det på næsen?

A svarer: Nej mor. Det klør ikke i næsen, men på bussemændenes tag!


En dag er jeg i gang med at skifte Lillebror, og A er i gang med at underholde om, hvem der har en stor tissemand (ingen nævnt – ingen glemt). Hun beder så om at se Lillebrors tissemand, hvorefter hun udbryder: Wow den er helt om til numsen! (Det er den måske også inkl. testikler – som hun forøvrigt meget gerne vil vide, hvad man bruger til)


A vil gerne spise sammen med Lillebror, og menuen skal helst være det samme. Så det hænder ofte, at hun beder om smuldret banan og blandet lasagne… (Most banan og blendet lasagne)


Lidt mere om mad… Grillsæsonen er startet og i børnehaven har de kroppen som tema, så da vi en dag får spareribs spørger A, om det er ribben fra et menneske. (Hvis vi havde sagt ja, tror jeg ikke en gang, at hun havde undret sig)


Den anden dag sagde A til mig: Mor du har en hudafskrabning på næsen, ligesom jeg har på knæet… (Det er en bums…)

God weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *