Guldkorn fra en på tre og et halvt

Min søn på 3½ år kaster om sig med guldkorn. Vi kan ærlig talt ikke følge med. Det er dejligt med de små smil (og tiltrængt når han skælder ud 😉 ).

Det program jeg skriver blogindlæg på har ændret sig, så jeg kan ikke lige finde ud af at adskille de enkelte guldkorn med en streg. Jeg har forsøgt med to slags formatering i stedet for – jeg håber, det giver mening. Ellers smid lige en kommentar.

E: Cola er lavet af sodavand og rosiner!

E: Mor er min lort skaldet?

Mig: Øh nej. Hvorfor dog det?

E: Hvad er så skaldet? K fra børnehaven siger, at min lillebror er skaldet….

E: Mor du må ikke sige ‘ulækker’.

Mig: Jo. Det må jeg gerne, når noget er ulækkert. Men man må ikke sige det om mad eller andre mennesker.

E: Nej mor! Du må ikke sige ulækker. Hvis du gør det igen, siger jeg det til min kat!

Vi er i sommerhus (i april). E beder om en is. Vi siger nej, og forklarer at der slet ikke er is i sommerhuset lige nu.

E: Hvornår må jeg så få en is?

Mormor: Til sommer.

E: Det er sommer nu!

Mormor: Nej. Det skal være så varmt, at vi kan have shorts på.

E: Moar – har vi shorts med?

Vi er stadig i sommerhus i april.

E: Jeg vil ned og svømme i vandet (red. Havet).

Mig: Det skal vi ikke. Vandet er iskoldt. Vi skal vente, til det bliver lidt varmere.

E: Jeg kan ikke lide varmt vand! Jeg kan bedst lige koldt vand.

4 tanker om “Guldkorn fra en på tre og et halvt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *