Havnegrillen i Hanstholm

I dag har jeg været i Hanstholm på besigtigelse, hvor jeg spiste frokost på den lokale havnegrill. Altså den hedder godt nok Havnecafeen, men…

På havnegrillen i Hanstholm:

  • Kan man både få fiskefilet og seelach (en slags fisk). Man kan endda få en sandwich med seelach.
  • Kan man spise i et rygerum…
  • Og de lukker ikke døren derind, så alle kan få glæde af røgen.
  • Har 90 % af gæsterne en jakke, hvor der står noget med Hanstholm på ryggen. F.eks. Hanstholm Fisk, Hanstholm Havn eller Hanstholm El.
  • Kommer der ‘store’ drenge med sut i munden.
  • Og gamle damer med røde habitjakker, guldknapper og høje støvler.
  • Er der fire personer på arbejde i køkkenet – Big business.
  • Kan man få en håndpølse eller ventehotdog, mens man venter på sin mad.
  • Er deres schnitzel stiv som et bræt.
  • Lugter der ret meget af fisk, når man åbner døren!

img_3483

Har jeg fristet nogen, så har Havnecafeen åben fra 5.30-15.00. Og der er selvfølgelig gratis wi-fi.

Dette indlæg er selvfølgelig ikke sponsoreret – haha 😉

2 tanker om “Havnegrillen i Hanstholm”

  1. Det lyder som noget af en oplevelse! Jeg må helt sikkert lægge vejen forbi Havnegrillen (undskyld, Havnecaféen), hvis jeg kommer på de kanter. Jeg er ikke sikker på det sker…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *