Det er søndag, og jeg er hjemvendt igen efter tre dages studietur til Hamburg.
Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at vi bare lå arm i arm og så film og hyggede. Men det er ikke helt tilfældet… A og jeg har været ved at rykke hovederne af hinanden. Hendes ‘savn’ og ‘frustration’ over at skulle dele mig med E, har resulteret i, at hun har været lidt hård overfor netop ham. Og ja så har mit manglende overskud resulteret i lidt for mange skæld ud.
Men vi var altså også hygget. Hun har set Lille Nørd i Kenya – og bagefter har jeg vist hende mine billeder fra mit besøg i Kenya i 2005. Det var hun alligevel lidt imponeret over, så vi krammede og nyssede lidt i min seng.
Også E viser sig fra sin bedste side. Han har gang på gang vist stor vilje til at gå over til mig. To skridt på egen hånd, er han nu oppe på – altså af gangen. Og ammestoppet har han fuldt ud accepteret, så nu er det bare mig, der går rundt med de ømmeste kanonkugler i miles omkreds. Men jeg bider tænderne sammen, for der er vist ikke andet at gøre….
Nu er A smuttet over til en kammerat, Manden er gået ‘kold’ efter dagene som alenefar, og jeg har placeret E i badekarret. Alt efter hvor meget vand, jeg orker at tørre op fra gulvet, så har jeg ‘ro’ de næste 5-15 minutter.
Mine fingre skriger efter at skrive indlæg om Hamburg. Tænker det faglige, maden og så bare alt det andet. F.eks. at jeg pludselig ”manglede’ to par sko 🙈
Men det må vente. Fokus i dag er på familien (og indkøb og vasketøj)
P.S. Billedet er fra Hamburg, og har derudover ikke meget med teksten at gøre.
Oh, dear… Det bliver godt igen, promise! Men ret typisk; søskende-mord og mandefald… Velkommen hjem ❤️
Åh tak. Børnene var heldigvis sødere i morges, men der skulle heller ikke meget til 🙈