Så er jeg hjemme igen efter en tur til Hamburg uden Lillebror. Det er gået godt! Eller dvs…

Jeg stod op mandag morgen kl. 5, og kørte mod Hamburg kl. 5.30. Jeg var lidt spændt på at skulle køre så langt alene efter mit uheld. Køreturen gik fint indtil jeg nåede Hamburg, hvor der var rigtig meget trafik – og hvor jeg ikke lige fandt mit p-hus osv. Da jeg endelig fandt mit p-hus og Chilehaus, hvor jeg skulle til møde, kunne jeg ikke finde indgangen – så jeg kom 10 min for sent, men det gik.

Formålet med turen var at deltage i et seminar samt møde med den fondsbestyrelse jeg sidder i. Derhjemme havde jeg allieret mig med min svigermor, som hjalp Manden med at tage sig af børnene.

Som dagen gik var mit ene bryst ved at eksplodere – det som jeg ikke havde ammet på i løbet af natten. Jeg glædede mig virkelig til at komme på hotellet kl. 18, og få malket ud. Men ak – jeg havde glemt en dims til brystpumpen… UPS!!! Og da jeg så konstaterede, at jeg havde lækket på min bluse, og at aftenens buksedragt ikke kunne knappes over barmen, var jeg lidt presset, så jeg fløj ind i Esprit og fandt en bluse (som jeg sikkert aldrig får på igen…).

Derhjemme gik alting godt indtil putning. Der var Lillebror ikke helt tilfreds, men han endte med at falde i søvn i barnevognen (både mandag og tirsdag), og sove en god nat uden amning. Dygtig dreng.

Jeg savnede som sådan ikke Lillebror (eller resten af familien), men jeg var noget bekymret for, hvordan det hele skulle gå om aftenen og natten. Til seminar og møde kunne jeg fint gemme tankerne væk, så jeg følte egentlig, at jeg var godt tilstede.

Og ellers var det meget rart, at blive bespist med lækkerier hele dagen, skulle bruge hovedet og sove på et hyggeligt hotel, hvor jeg var en af de heldige, der var blevet opgraderet til et stort værelse 🙂

Jeg parkerede i carporten kl. 20.30 tirsdag aften. Lillebror sov i barnevognen, men vågnede heldigvis efter et kvarters tid. Han blev så glad for at se mig – og jeg var så glad for at kunne amme ham lidt 😉 Han var ikke lige til at putte, for han havde så meget at “fortælle”. I dag har han været et stort smil, og heldigvis har han ikke virket bekymret for, om jeg skulle forlade ham igen.