Hvad med sukker i februar…

Januar blev et farvel til sukker, men hvad med februar?

Hmm hvad skal jeg stille op med februar? Det gik så fint med at reducere mit sukkerindtag i januar, at det næsten vil være synd at smide det væk.

Ved at føre dagbog her på bloggen, fik jeg virkelig overblik over, hvor mange søde fristelser jeg møder på mit arbejde! Og dem skal jeg ikke 100 % tilbage til. Det er helt sikkert. Spørgsmålet er bare, hvordan jeg vil se på februar. Skal der fjernes andet end sukker? Er det også chips/fedt/hvidt brød? Nej – jeg fortsætter.

image

Reglerne er enkle og forløber fra d. 1. februar til 28. februar:

  • Slik, kage, is og sodavand er no go
  • DOG vil jeg have lov at bage én portion fastelavnsboller og nyde den (jeg skal selvfølgelig nok dele)
  • Mørk chokolade er ok i begrænsede mængder
  • Der er indlagt cheat-dage i stort set alle weekender:
    • Den dag min søster holder fødselsdag (7. februar)
    • Den dag jeg skal tøsehygge med en flok veninder fra uni-tiden (14. februar)
    • Den dag min far holder fødselsdag (20. februar)
    • Den dag vi skal mødes med to hold gode venner (21. februar)

Hmm der er godt nok mange cheat-days og forbehold… Men hva’… Det er vel bedre end ingenting.

Jeg fortsætter også med min simple hjemmetræning med BikiniBodyMommy. Målet er selvfølgelig at træne seks dage om ugen, som programmet siger, men jeg ser det ikke, som det ultimative mål. Der er sygdom, travlhed osv., som kan gøre det svært – og så er tre dage også en større succes end 0 dage 🙂

image

Lignende indlæg:

 

4 tanker om “Hvad med sukker i februar…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *