I den ideelle verden…

I den ideelle verden:

  • Havde jeg genudgivet mit indlæg med gratis og billige sommerferieaktiviteter. Men uden at trætte jer med detaljer, kan jeg konstatere at teknikken driller mig. Men der er link til det her!
  • Havde jeg tilbragt hele dagen i sengen. Er helt ved siden af mig selv, og tilskriver det PMS. Jeg er trist og grådlabil. Har hovedpine og kan forøvrigt ikke tænke sammenhængende tanker. I morges blev jeg i tvivl om vejen til børnehaven… Jeg meldte mig syg over middag og nåede nogle timer i sengen før familien kom hjem.
  • Havde min datter stadig sine fortænder… Men der kom en gynge i vejen. Det var heldigvis mælketænder, men alligevel… Hun skal til at passe på dem, for vi havde en forsikringssag på dem i forvejen.
  • Bliver det super flyvevejr på tirsdag, hvor vi har booket ballontur!
  • Var mine ben knap så hvide efter en uge på Mallorca, men det er de. Så nu har jeg bestilt lidt farve i en flaske.
  • Og sidst men ikke mindst, havde jeg fået luget min have. Men altså børn i ved. Arbejde. Og masser af andre undskyldninger.

Hvordan ser din ideelle verden ud?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *