Nu hvor sneen stadig ligger overalt, så tager vi lige en gang barndomsminder i vinteredition.
Da jeg var barn…
Min skole var altid ualmindelig langsom til at melde ind til lokalradioen, hvis skolen var lukket. Jeg er barn af en lærer, så skolen var ca. noget af det vigtigste overhovedet. Så det er sket mange gange, at jeg var en af de få, der mødte op til undervisning. Og det er sket mindst en gang – hvis ikke flere – at jeg er mødt op, for efterfølgende at blive sendt hjem igen. De 1,2 kilometer tilbagelagde vi selvfølgelig i meterhøje snedriver.
Vi boede ned til en mose, og jeg husker en vinter, hvor min far kunne frigive isen i dagene lige efter jul. Resten af den juleferie boede min veninde (naboens datter) og jeg nærmest på isen i døgnets lyse timer. Jeg syntes, at det var SÅ strengt, at jeg skulle komme ind for at spise frokost.
Et år stillede kommunen en slags naturlig skøjtebane op, hvor man kunne skøjte, når den halve/hele meter vand i bassinet frøs til is. Det troede vi, var sket, men som den første på isen, nåede jeg ikke mange pirouetter, før isen brast… Behøver jeg sige, at det var en KOLD gåtur hjem i min lange (tunge og våde) frakke.
Jeg hadede følelsen af en snebold i nakken eller en vasker (gør jeg til dels stadig), så antallet af sneboldkampe jeg har deltager i, kan tælles på en hånd, vil jeg tro.
God vinter(ferie).
Shit, jeg kan godt huske da du faldt igennem isen. Det var van(d)vittigt!! Stakkel!
Ja, men det var heldigvis ikke så dybt…
jeg har heler aldrig kunne lide sneboldskampe…
at gå gennem isen er IKKE sjovt, gjorde det på en vandpyt på ridebanen en gang.
det var til gengæld fantastisk at stå på ski til skole når det var muligt.
At stå på ski til skole lyder da ret krævende, hvis det var sådan nyfalden sne efter en snestorm…? Men sejt nok.
Det var sjovt.. og meget nemmere end at cykle i sneen. .. skulle dog have skiene af nogle steder for at krydse veje.
Fedt! Lyder mega sejt. Vi gik…