Jeg gemmer de gode stunder

Nu skal det her blogindlæg ikke tages for værre (eller bedre) end det er. Men sandheden er, at efter kl. 17 er der ikke meget Familien Overskud over os. Nærmere Familien Fladmast.

Måske ville det være anderledes, hvis vi spiste havregrød til morgenmad, dyrkede mere motion, spiste kosttilskud og mediterede, men det gør vi altså ikke lige for tiden… Så vi ‘kæmper’ for at komme nogenlunde roligt gennem aftenen hver dag.

Det koster. Både på energien, men også på de kampe, der skal tages og prioriteres. Vi har to (tre…) børn, der skal ses og høres – og som begge for nyligt har oplevet store skift til henholdsvis 1. klasse og børnehave. To trætte børn. Især en stor pige med behov for at føle samhørighed og blive anerkendt. ‘Krav’ om læsning hver dag. Pligter. Madlavning. Oprydning i køkkenet. Bad. Så er der  behov for at vælge og prioritere, for tiden er ikke til at nå det hele, hvis vi også vil have de trætte børn i seng i ordentlig tid. Og det vil vi. Det er vores ansvar som voksne

Min manglende nattesøvn viser oftest også sit grimme ansigt på den anden side af kl. 17. Så når aftensmaden er spist, er jeg Fru Flad. Så bliver det ofte skræmtid og/eller diskussioner om læsning/pligter/bad eller lignende. Eller en rask lille søskendefight. Det dræner os alle.

Jeg ved godt, at løsningen som oftest er opmærksomhed til børnene. Så da jeg fredag aften følte en smule overskud, inviterede jeg børnene med til hygge. Det endte med puslespil og tegnerier. Tre kvarter med ro på. Ingen skærme. Stille sysler. Små snakke. Hygge. Overskud. Glade børn. Ingen skænderier. Ingen ‘dumme mor’. Bare være.

Jeg ELSKER når det sker.

Og jeg gemmer stunderne på min mentale harddisk. Og husker på, hvor lidt der skal til. Jeg skal blot facilitere og være til stede. Det kræver i virkeligheden så lidt. Meget mindre end det kræver at diskutere og at være sure mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *