Jeg er inde i en periode, hvor der er meget at se til, og hvor tingene går stærkt. Jeg føler derfor, at jeg løber lidt rundt for at nå det hele.
Jeg har travlt på job, men samtidig har jeg også mange andre aftaler i min kalender inden for ‘normal arbejdstid’, hvilket betyder, at jeg må tage aftnerne i brug for at nå mit arbejde. Jeg brokker mig ikke, men nyder den fleksibilitet mit arbejde og min flekstid giver mig.
Samtidig forsøger jeg at passe min træning, og for første gang i mit liv er jeg inde i en periode, hvor jeg faktisk nyder at løbe, og hvor jeg ikke skal trække mig selv ud af døren. Distancen har jeg øget lige så stille, og i lørdags løb jeg 5 km. Det var da hårdt, men reelt set ikke uudholdeligt. Så det viser mig, at med den grundform jeg har pt., så er det kun mit hoved, der eventuelt kan begrænse mig i at løbe 5 km.
Den energi jeg får at mit løb, af foråret, mit sukkerstop og mit arbejde har mega stor betydning. Jeg kan sagtens holde mig vågen efter kl 22, hvilket ellers plejer at være en bedrift i sig selv. Så på den måde er det ikke så skidt, at jeg løber lidt stærkt for at nå alting.
Det eneste jeg ikke når, som jeg godt gad, var lidt mere regelmæssig blogging. Dette indlæg er skrevet fra en putning, men igen gælder det jo om at huske at lidt er bedre end ingenting 😉
