Min datter er stadig syg, men mens hun hviler, kan jeg blogge lidt fra telefonen. I dag får I lidt flere kloge ord fra hendes mund. Og nå ja så er top-billedet hendes yndlingsmorgenmad for tiden 😊
På en shoppetur går vi forbi en kvinde der er fuldstændig tildækket i en niqab. A siger ganske højt: Hun havde godt nok meget sort tøj på. Da vi er gået lidt videre konstaterer A: Jeg tror, at det var en Ninja. Måske en Ninja turtle 😉
På iPad ser A en del programmer på DR. Her ligger programmerne kun tilgængelig en vis tid, hvorefter de fjernes. En dag vil Nissebanden ikke starte (ja det så hun i marts). Da Pippi så heller ikke vil starte konstaterer A: ‘Der er også udsolgt af Pippi!’
Nu skal man jo høre sandheden fra børn og fulde folk, så jeg tager As kloge ord meget seriøst. Da jeg lige var gået i gang med det her løbeprojekt, blev A en dag hentet, før jeg havde nået min løbetur. Da A hørte, at jeg skulle ud og løbe, udbrød hun: Mor du kan da ikke løbe. Tak for den…
Og så får I også lige en lille ‘oplevelse’. En tidlig aften omkring spisetid, var A med ude og gå med barnevognen. Ud for et en hæk dufter der kraftigt af karry. A gætter på, de skal have boller i karry til aftensmad, hvorefter hun standser ved alle hække og indkørsler for at dufte/gætte på aftenens menu.