Kokosmakroner

Kokosmakroner – en opskrift

Jeg har bagt kokosmakroner  – jeg havde nemlig æggehvide tilovers… Og så bager jeg tit kokosmakroner. Derfor er det også ret flot, at jeg har glemt kokosmakroner på listen over ting, man kan lave med pasteuriserede æggehvider, men det er rettet nu.

Her får I opskriften på kokosmakroner. Den er baseret på mængden i to bægre med pasteuriserede æggehvider, men kan også bare laves med alm æg – så skal der bare ganges op/ned.

Kokosmakroner

Ingredienser:

  • 30 g smør
  • 150 g kokosmel
  • 150 g sukker
  • Korn fra en halv vanilliestang
  • 2 bægre med æggehvide (2,5 æggehvide)
  • 120 g mørk chokolade (overtræk)

Bland alle ingredienser undtagen chokolade sammen i en gryde. Sæt gryden over middel varme og rør rundt, til smørret er smeltet.

Kokosmakroner

Sæt små toppe af kokosblandingen på en bageplade med bagepapir. Jeg bruger to teskeer til formålet, og placerer først en teskefuld kokosblanding, og ovenpå sætter jeg så en teskefuld mere. Med skeerne kan jeg ‘modellere’ lidt. Jeg får ca. 12 kokosmakroner ud af denne portion.

Kokosmakroner

Bag toppene midt i ovnen i 12 min ved 175 grader varmluft. Hold øje med, at de ikke bliver brændte.

Kokosmakroner

Smelt chokoladen i vandbad og dyp bunden af kokosmakronerne i chokoladen. Lad dem afkøle og server.

Kokosmakroner

Kokosmakroner

Velbekomme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *