Så blev det fredag aften, og jeg ligger pt. helt stille i mit forsøg på at putte E… Han har en fest, så jeg har vist tid nok til at skrible 10 fakta om mig. Håber ikke, jeg kommer til at gentage mig selv.
- Jeg var haft salmonella. Jeg var vildt syg, men jeg blev rask, inden jeg nåede at få diagnosen. Hurra for kroppen.
- Jeg har gået til bordtennis i to år. Blev aldrig specielt god, men kunne da banke flere af drengene i min klasse.
- Jeg samsover med mit yngste barn – og gjorde det også med hans storesøster, før hun ligesom blev storesøster….
- Jeg spiser ost ovenpå pålægschokolade. Oprindeligt for at skjule pålægschokoladen for min mor…
- Jeg kender kun én anden, der gør det. Og det er min mand 🙂
- Jeg kan sagtens tage en edderkop op i hånden, for at smide den ud. Helt anderledes har jeg det med ørentviste, bænkebiddere og regnorme – yark 🙁
- Jeg fik briller i 5./6. klasse… Sådan nogle helt runde nogen i forskellige farver.
- Jeg fik tandbøjle lige inden 3. år i gymnasiet. Så blev det for meget metal i ansigtet, og jeg har brugt kontaktlinser siden.
- Jeg drikker ikke cola. KUN hvis der er rom i… Og det skal være mørk rom.
- Jeg skal faktisk ud og have en rom og cola lige straks. 👍🏻
Hav en skøn fredag aften.
Ost og pålægschokolade, siger du?… Den har jeg vist endnu til gode, tror jeg! Håber din fredag aften bliver festlig, det lyder sådan! ❤️
Hehe ja sådan et stykke mørkt pålægschokolade med en skiver Riberhus ovenpå. Mums.
Og jo tak min fredag aften var dejlig 😊