Da jeg i formiddag til dagens første møde skulle skrive datoen på min blok, slog mit hjerte lige et ekstra slag. Selvom jeg i går skrev d. 23.11.2016 hele dagen, så var det først i dag, at det gik op for mig, at det er d. 24., og der er derfor kun er én måned til juleaften. Puha…
Så hvad skal jeg nå, den næste måned?
- Vi skal nok starte med at finde ud af, hvor vi holder jul. Det har været i proces lidt tid, men vi er stadig i tvivl.
- Købe julegaver… Regner nu med at gå forbrugsamok i morgen til Black Friday.
- Skrive min lille bitte pige op til skolestart næste år. Gulp!
- Fejre fødselsdag – 33 år!
- Ja også for min lille bitte pige, hendes børnehave og vores familie.
- Se min lille bitte pige gå sit første luciaoptog.
- Få et klarsyn om at min lille bitte pige er ved at være stor.
- To dage til London…….
- En tur til Ishøj.
- Arangere noget nytårshalløj. Nogen gode forslag 🙈
- Til hudlæge med mit eksem (som pt går amok)
- Pakke 32 gaver til pakkekalenderen ind. (De er heldigvis indkøbt)
- Og så bare lige sørge for juledekorationer, julepynt, julekager, julekonfekt, julelys og julestemning.
Bring it on!
Vi er også uafklaret omkring nytår – måske vi skulle snakke sammen om det?
Ja det kunne da godt være 🙂
Jeg er klar! Ikke som i ‘jeg-har-købt-alle-gaver-klar’ (for det har jeg på INGEN måde), men jeg er virkelig i julestemning! Ho-ho-ho…!
Så er det bare med at skrue op for noget julemusik og give den gas 🙂