Kvindernes internationale kampdag

Ja det er jo i dag, at det er kvindernes internationale kampdag. Og jeg har virkelig lyst til at skrive noget klogt om kampen, men jeg er godt nok rimelig blank 😉

Min dag har jo budt på en masse ‘kvinde-opgaver’. F.eks. at lave madpakker, hente børn, vaske tøj og lave aftensmad. Og så har jeg spist frokost med min mor og snakket om ret så kvindeagtige ting som fødsler, barsel osv.

Men altså jeg har jo også taget mine kampe i dagens anledning. F.eks. har jeg med den yngste mand i huset, taget kampe som:

  • Du må ikke få mere kage.
  • Nu er der ikke mere mælk, men vand for resten.
  • Nu skal du i bad.
  • NEJ du må ikke tage min telefon ud af hånden på mig.

Så jeg har haft en rigtig KVINDE dag og en rigtig KAMP dag… Nok bare ikke sådan som kvindekampen egentlig er tænkt. Jeg må tage revanche en anden dag. Tak til alle der kæmper kvindekampen. Jeg vil kramme min datter lidt ekstra, og fortælle hende at verden er åben for hende!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *