Indlæg

Lidt mere om at drikke olieshots

Lidt mere om olie…

I er efterhånden flere der har spurgt, om jeg stadig drikker olie, som jeg skrev om her. I spørger også, om jeg kan mærke en effekt. Så her er et lille indlæg om olie.

Det er ofte svært at vurdere effekten af et produkt, da jeg jo ikke kan vide, hvordan det hele havde artet sig, hvis jeg ikke brugte produktet, men her er mit bedste bud.

Jeg startede med at tage olie af to årsager. Den ene var i håb om, at det kunne hjælpe på min eksemplagede hud ved øjnene, og den anden var i håb om at få noget mere energi.

Olien har ingen effekt haft på mit eksem, men der er nogle andre punkter, jeg kan nævne. Jeg føler faktisk, at jeg har fået mere energi. Igen er det svært at sige, hvor meget der kan tilskrives olien, for samtidig skruede jeg kraftigt ned for mit sukker-indtag og op for lidt motion. Mit sukkerstop forløb til gengæld rimelig nemt og uden de normale sukker-cravings-hovedpiner, så måske olien har haft en effekt på det?

En ting jeg virkelig kan mærke er, at jeg har en anden mæthedsfølelse om formiddagen, når jeg har taget min olie om morgenen. Det er virkelig rart.

Man skulle også få pæn hud af at drikke olie. Jeg har aldrig haft de store problemer med uren hud, men der har altid været udsving ifht. min cyklus. Nu har jeg været min cyklus igennem, og jeg har ser måske en lille tendens til mindre uren hud selv ved ægløsning og menstruation. Om det er olie eller sukker er selvfølgelig ikke helt nemt at vide.

Jeg har valgt at bestille endnu en flaske, så jeg fortsætter en måned mere 🙂

image

Lignende indlæg:

En tanke om “Lidt mere om at drikke olieshots”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *