Så er der gået en måned mere, og hermed den sidste månedlige statistik.
Der er sket noget forskelligt i den sidste måned. Det første er nok, at jeg er blevet lidt “afhængig” af mine læsertal. Jeg tjekker dem (alt for) ofte, og bliver skuffet når de ikke lever op til mine forventninger.
Derudover har mine læsertal denne måned været lidt lavere. Dette har især været tilfældet i den sidste del af måneden, hvilket nok skyldes tre ting. 1) Jeg har fundet en effektiv måde at sortere de russiske “hackere” ude af min statistik. 2) Jeg har udgivet færre indlæg. 3) Der er faldet nogle læsere fra.
Jeg har lært meget af Blogland, som jeg skrev om her, og så har jeg også lært noget om mig selv. Der er åbenbart lidt konkurrencemenneske gemt inden i mig, for jeg har gået rigtig meget op i læsertal. En nem måde at få flere sidevisninger er, at udgive flere indlæg. Jeg havde en ambition om to indlæg pr. dag, men den ambition har jeg fjernet. Nu hedder det 1-2 indlæg pr. dag + at det er ok at springe over, hvis tiden, lysten o.l. ikke er der.
Meningen med bloggen er ikke at få mange læsere, men at skabe et frirum hvor jeg selv bestemmer (læs evt. mine oprindelige tanker om dette her.) Så dette bliver den sidste månedlige statistik. Jeg lukker nok ikke helt ned for statistikkerne, men fremover vil de nok kun forekomme pr. kvartal/halvår.
På trods af alle disse tanker skal I dog ikke snydes for et par tal.
Hvad er der lagt på bloggen i den sidste måned?
Den sidste måned har jeg lagt 44 indlæg på bloggen.
Hvor mange læser bloggen?
I de sidste 31 dage, har der været 6.156 sidevisninger. De er fordelt på 2.479 sessioner, hvor hver læser i en session i gennemsnit har besøgt 2,48 sider på bloggen.
Hvilke indlæg er de mest populære?
Top 10 indlæg skal I ikke snydes for, så her er de:
- Fantastiske navne til søskende #2
- Noget om ikke at dyrke motion…
- Få 100 kr at shoppe for!
- Dagens hit og shit #81
- Et DYRt udsalg…
- Jeg har gjort noget grænseoverskridende…
- Fantastiske navne til søskende #3
- Madplan uge 4
- Nr. 20 – en pastaopskrift
- Godmorgen og lidt om nattesøvn
Lignende indlæg:
- 10 ting jeg har lært i Blogland
- Tre måneder som blogger – statistik
- To måneder som blogger – statistik
Vil du ikke fortælle om den der måde, hvorpå du kan sortere alle hackerne/spammerne (?) ud af din statistik på? Det kunne jeg nemlig også godt ønske mig 🙂
Jo det kan jeg godt lige lave en mini-guide om. Den kommer nok i løbet af ugen 🙂
Det vil være rigtig fedt. Tak 🙂