Så er det tid til madplan uge 11…
Den kommende uge byder på en del lette retter, da vi har møde i banken, gymnastik og jeg derudover har en tur til København. Madplan uge 11 byder på både gris, okse, kylling og fisk 🙂
- Lør: Rester. Den sidste uge har budt på mange lækkerier, så i aften står den på rester af Spaghetti Carbonara, Rejesalat og russiske pandekager. Mums.
- Søn: Rugbrød med spejlæg. Vi skal til fødselsdag ved farfar, så vi kommer sikkert hjem godt mætte og tæt på spisetid.
- Man: Tortillas med oksekød. Det er rimelig nemt at få lavet på ca. 20 min.
- Tir: Rugbrød med fiskefrikadeller. Der er fiskefrikadeller i fryseren, så det er nem aftensmad efter gymnastik.
- Ons: Pølsehorn. Lillepigen vil så gerne hjælpe, og her kan hun virkelig få lov at være med.
- Tors: Pølsehorn. Jeg er i KBH, så den står på rester til Lillepigen og Manden.
- Fre: Stjerneskud. Weekenden skydes igang med lidt lækkerier 🙂
- Lør: Hjemmelavet thaisuppe med kylling. Vi prøver igen at sætte denne på madplanen…
Lignende indlæg:
Yum 😀 Jeg kommer fredag!
– Anne
Hehe tag en flaske hvidvin med, så fejrer vi weekenden
Et generelt spørgsmål, når du nu skriver at Lillepigen gerne vil hjælpe til 🙂 Her vil vores Selma nemlig også rigtig gerne med i køkkenet og synes nogen gange det er svært at sætte hende til så meget – så har du erfaringer med børneknive, hvor de ikke kan skære sig?
Har ingen erfaringer med børneknive – her får Lillepigen bare en urtekniv, medmindre det kan skæres med en almindelig kniv. Vask af grønsager er hun generelt glad for – det kan også bare være æble/blåbær, som hun skærer ud og spiser undervejs, eller får med til bordet.
Ellers er hun god til at hælde ting op i skåle, som jeg har vejet af. Jeg er begyndt at øve decilitermål med hende. Hun øver sig i at hælde vand op i det, så det står ved 400… Øvelse gør mester.
Men går det helt galt, rører hun mel og vand i hendes egen skål 🙂
Tak for erfaringerne – så må jeg lige overveje nærmere om jeg vil ofre penge på en børnekniv 🙂
Jeg hører gerne om erfaringer 🙂