Julemad, julesne og gaver 🙂
Så er der en madplan for næste uge. Den bærer selvfølgelig præg af julens snarlige komme…
- Søn: Tortillas.
- Man: Rejesalat med mango og forårsløg. Stærkt inspireret af en opskrift jeg har fundet på en blog, der hedder Maden i mit liv. Se opskrift her.
- Tir: Risengrød. Der skal jo både være til nissen og til ris a la mande.
- Ons: Flæskesteg. Vi bliver 4 juleaften, og jeg spiser ikke så gerne and og kartofler, så for ikke at ende i et totalt madorgie, er menuen endt på flæskesteg. Og selvfølgelig ris a la mande.
- Tors: Flæskestegsburger/sandwich. 1. juledag er hviledag herhjemme, så jeg satser på rester fra flæskestegen i en lækker burgerbolle. Løber vi tør for flæskesteg, så kan jeg nok fikse et par hakkedrenge.
- Fre: Pandekager med laks. Vi skal faktisk til julefrokost i min familie, men alle skal medbringe en ret. Vores bliver pandekager med laks. Ikke så julet, men dejligt og lækkert.
- Lør + søn: Surprise. Dagene står stadig åbne i madplanen, men måske skal vi på julebesøg.
Hvad spiser I i juledagene?
Lignende indlæg:
4 tanker om “Madplan uge 52”