Min store pige…

I lørdags blev min datter fem år. Det er svært at begribe, hvor de sidste fem år er blevet af, men sandheden er, at de er gået. Vi har grædt og vi har grint. Vi har kysset og vi har krammet. Og vi har været ved at gå amok over hinandens stædighed og temperament. Og jeg tror såmænd ikke, at vores forhold er så meget anderledes end andre mødre og deres fem-årige døtre. Det er livet på godt og ondt i en familie – og selvom det er hårdt, er det fyldt med kærlighed, og jeg ønsker ikke at gå glip af et eneste sekund.

Weekenden er gået med fejring. Fredag kom børnehaven. Det var den store dag, som A havde set frem til med spænding. Hun tog pæn kjole på og var klar til at komme i børnehave før kl. 7 (det kom hun ikke) Men børnehaven kom. Og de kom til en fødselsdag med Ramasjang Mysterie, blå saft og lakridspiber. Stort hit. Måske jeg laver et mere specifikt indlæg om det…

Lørdag var den rigtige fødselsdag, og vi fik sendt hende tilbage i seng kl. 6, så vi 2 min efter kunne “vække” hende med sang og gaver.  Det pæne tøj havde ingen interesse, så vi fejrede hende i hullede bukser, men det gjorde ingenting. Familien kom og jeg jonglerede med hjemmebagte pizza til 19 personer. Gaverne væltede ind og min store pige fik masser af knus og god opmærksomhed.

Søndag stod den på joggingbukser, men min søster og svoger var endt med at overnatte, da min søster desværre blev skidt lørdag. Så A nød opmærksomheden, og fældede op til flere tårer, da hendes Onkel K kørte hjem. Heldigvis gik der kun et par timer, før hendes ven kom med en gave og fik lidt lagkagerester.

En god (og hård) weekend er overstået. Nu har jeg opdateret ønskesedlerne, bestilt en julegave og så prøver jeg at overskue de sidste opgaver, inden jeg onsdag rejser to dage til London.

2 tanker om “Min store pige…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *