Da det i dag var min plan at arbejde hjemmefra over middag, var jeg hurtig til at tilbyde min datter en tidlig afhentning, da hun i morges klagede over både ondt i ryggen og i maven. I virkeligheden tror jeg bare, at hun følte weekenden havde været hård – akkurat som resten af husstanden følte. Og fordelen ved en stor pige er jo, at hun godt kan passe sig selv lidt, mens jeg arbejder (altså normalt – i dag not so much…)
Da klokken ringede, og min datter havde fri, gik jeg ind i klassen. Mens jeg stod og ventede, gik en af pigerne fra klassen forbi mig. Hun kiggede på mig med store øjne og sagde: Wow du er godt nok smuk! Jeg blev noget overrasket, men sagde da pænt tak, mens jeg overvejede, om hun prøvede at opnå noget…
Hen på eftermiddagen midt i en af min datters utallige afbrydelser af mit arbejde, faldt snakken på klassekammeratens bemærkning. Min datter konkluderede meget hurtigt, at det ikke passede. Jeg er ikke smuk, og desuden har den pågældende klassekammerat løjet den anden dag, så ergo kan man ikke stole på hende…
Så sandheden skal man høre fra børn, og i dag kom den så fra to forskellige børn, hvoraf mindst et af dem er en løgner, måske…
Men jeg nåede da at føle mig smuk i en times tid 😉😘
