Sikke en overskrift – og tro mig: Indlægget er ligeså kedeligt, som det lyder… 🙂

Lillepigen eeelsker at komme med i Bilka. Selv vil jeg egentlig gerne overstå det en hverdagsaften, hvor der ikke er så mange mennesker. Så går det i rask tempo, og jeg kan få fyldt en vogn og være hjemme igen på ca. 1 time.

I dag skulle det dog være et tøseprojekt, og jeg tog Lillepigen med i Bilka. Første stop var deres børnevogne. Sådan en SKAL vi bare have, og så må jeg leve med, at varerne skal stables en del…

Næste stop var bageren, hvor Lillepigen skulle have sin børnebolle – dagens første kø.

Dernæst fik vi fyldt varer i vognen. Lillepigen er ganske tålmodig og hygger sig inde i vognen. En gang i mellem står hun ud, men hun holder sig tæt til mig. Hun kan godt bede om noget, men respekterer et nej. I dag fik hun nej til mælkesnitter og en chokoladestang, men ja til æggesalat og youghurt. Og så var hun glad.

Den næste kø vi rendte ind i, var ved elektronik, hvor vi skulle afhente nogle julekort, jeg havde bestilt. Da ekspedienten endelig fandt dem, blev vi bedt om at betale dem i kundeservice, da der var noget bøvl med en rabatkode, som hun ikke kunne indløse. Så gik turen til dagens tredje kø… Kundeservice fik udbetalt rabatten til mig, og vi kunne trille til kassen.

Ved kassen var dagens fjerde kø – den var dog ganske lille. Så vi fik alle varerne kørt igennem og betalt. Troede vi. Da alle varerne var blevet betalt, opdagede jeg, at Lillepigens æggesalat og youghurt lå inde i bilen… Og jeg kan altså ikke bare gå med nogle varer, jeg ikke har betalt for. Så jeg fandt en næsten ledig kasse og stillede mig i dagens femte kø.

Hele turen tog to timer, og jeg var træt og småsvedig, da vi var nået igennem. Lillepigen var simpelthen sådan et tålmodigt væsen, og sagde til mig, at det havde været en dejlig tur 🙂 Hurra for gode shoppe-gener. Dem skal jeg nok få glæde af, når hun bliver ældre.

Related posts:

Om at “miste” sit barn i Bilka… En udmattet mor… Tilbageblik fra en weekend i sommerhus Om at være mor