Da jeg i sidste uge udgav mit indlæg om, at jeg ikke længere kunne få mine elskede Oill Sneakers, skyndte jeg mig ind og bestille to par, på en af de webshops, som stadig havde dem på lager.
Umiddelbart efter var jeg dog så heldig, at en af jer vidste, hvem der havde opkøbt restpartiet, nemlig Fabric. Og det var netop var igang med at blive sat til salg i Randers, hvilket kun er 30 min kørsel herfra. Så fredag drog jeg til Randers med lille E.
Jeg fandt parkering tæt på. Med Lille E i strækviklen gik jeg på jagt. Af en outletbutik var der rimelig ryddeligt. Jeg vil skyde på, at der var 10-12 forskellige modeller. Da Lille E blev utilfreds, valgte jeg hurtigt tre par, som jeg betalte for (fordelen ved at kende mærket, og dermed sin størrelse). Prisen var 150 kr pr. stk, så det var jo helt fantastisk. Det hele var klaret så hurtigt, at jeg slap med 1 kr i parkeringsbillet. Fantastisk at parkere i Randers 😉
Derhjemme var mine sko fra webshoppen også ankommet. Da de kostede knap 650 kr pr par, blev de pænt pakket ind og sendt retur. Det ene par var endda magen til et af dem, jeg havde med hjem fra Randers.
Ugen efter kom der flere modeller i butikken, og da min søster kørte til Randers, smed jeg en bestilling med. Det resulterede i et par sneakers mere.
Så nu mangler jeg vist ikke sneakers lige foreløbig… Men helt ærligt fire fede par for 600 kr!
Lignende indlæg:
De er jo MEGA nice. Især de sidste 👍🏼
Tak. Jeg glæder mig også til at tage dem i brug. Men det er faktisk lidt ‘overvældende’ med fire par – hvor skal jeg starte? Skal nogen gemmes? Eller? 😉