At give en hånd

Om at give en hånd

Da vi i vinterferien var nede hos mine forældre i sommerhuset, var Mormor igang med at putte Lillebror i barnevognen. A og jeg sad og lavede perleplader, da A spurgte: Mor, hvad betyder det at give en hånd?

Jeg gik straks igang med at forklare, at det var at hjælpe. At man kan spørge om man skal hjælpe eller om man skal give en hånd. Jeg spurgte også til, om det var noget Mormor havde sagt, da hun tilbød at hjælpe med at putte Lillebror.

Da jeg var færdig med min forklaring, begyndte A at klappe. Jeg sad rimelig paf, indtil hun sagde: Mor jeg giver dig lige en hånd 🙂

Hehe et begreb med to betydninger – og nu går vi rundt og klapper af hinanden derhjemme, imens vi siger Giv en hånd til Mor/A/Lillebror/Far.

Det spændende er så, hvad det betyder, når man kommer til et selskab og ens mor siger: Giv lige hånd til de andre gæster. 😉

Lignende indlæg:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *