Om at snakke sammen…

Godmorgen. Stiller du mælken i køleskabet? Farvel – god dag. Hej. Værsgo der er mad. Velbekomme. Putter du? Sover hun? Godnat.

Kender I det? Selvom man bruger mange timer sammen med sin partner hver dag, så går samtalerne om i hverdagsfloskler og praktik. Sådan er det i hvert fald ofte herhjemme.

I aften har vi “snakke-aften”. Det lyder ret formelt, og jeg tror heller ikke, at Manden sådan ubetinget glæder sig. Men helt ærligt. Jeg forestiller mig, at vi skal snakke om nogle (flere) praktiske ting der skal eksekveres ude i fremtiden, men også bare lidt om, hvordan vi har det. Om der er nogle ting i forholdet eller hverdagen, vi skal skrue lidt på.

OK når jeg skriver det, så lyder det også ret alvorligt, kedeligt og par-terapeut agtigt. Men jeg vil gøre mit for, at det bliver hyggeligt. Jeg har nemlig planer om, at det skal gentages 😉 Og det skal også fremover være noget, vi booker i kalenderen, så aftenen ikke går op i arbejde eller tv.

Hvad gør I, for at få snakket voksensnak?

Lignende indlæg:

  • Tror ikke jeg har lignende indlæg… Har ikke skrevet om parforhold før.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *