Opstød #7 Betal dog for det I bruger…

Hvor ofte ryger der ikke lidt slik, en dvd eller lignende småting i kurven under indkøb?

Da jeg fik min smartphone og familien sin første iPad, gik jeg hovedsageligt efter gratis apps. Det gjorde jeg egentlig længe, og så måtte både Lillepigen og jeg finde os i reklamer, eller at vi ikke havde adgang til alle funktioner. For hvorfor skulle jeg betale for noget, som jeg kunne få gratis?

Men helt ærligt, så synes jeg, at det er en skæv tankegang – og derfor har jeg også ændret mening. Folk skal da have penge for at udvikle ting, som jeg kan underholde mig med. I dag køber jeg ofte en app til Lillepigen til f.eks. 19 kr. Det kan selvfølgelig løbe op, men det gør det også, hvis vi ser, hvor mange penge vi månedligt bruger på “småting”, som slik, cola og andet der lige ryger i kurven, når vi handler. Der er selvfølgelig også en grænse, men jeg ved ikke helt, hvor den er. Den dyreste app jeg har købt, kostede 45 kr, men den kan Lillepigen bruge i mange år. Den er til at lave bøger i på en måde, så børnene lærer at skrive selv…

På DRs hjemmeside kan I læse et indlæg fra en, der deler min holdning til betalings-apps. Se indlægget her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *