Personer jeg ikke forstår #2

I tog rigtig godt imod min første omgang “Personer jeg ikke forstår“, så her kommer en opfølger.

  • Dem der kommer løbende bagfra, når de åbner en ny kasse i supermarkedet. Altså der er andre folk, der har stået i kø i længere tid end dig… Nu er min referenceramme ikke så stor, men det var aldrig sket i Barcelona. Jeg siger det bare.
  • Voksne der taler ‘babysprog’ til deres barn på 2 eller 3 år. Der var sådan en mor i min søns vuggestue. Nu er hendes barn begyndt i børnehave, så jeg hører ikke længere, hvordan hun taler.
  • Kvinder der går i for små sko. Det må ikke være særlig behageligt, men det er da heller ikke særlig kønt, når storetåen stikker ud over kanten på sandalerne.
  • Dem der elsker at sove i telt. Jeg kan godt se charmen i, at man ligesom kan fornemme naturen, men man kan også høre alt – og vågner lige så snart solen står op og fuglene går igang. Eller endnu være når luftmadrassen punkterer, eller ens sovemakker vender sig for 117. gang. Nej tak 🙂
  • Dem som ikke sorterer affald, men blot har en tom beholder stående til papir, glas, metal osv. Når nu den står lige udenfor døren, er det mindste vi kan gøre, vel at sortere lidt affald. Så skal jeg ikke gøre mig klog på andres brug af fossile brændsler til transport eller deres indtag af kød eller lignende.
  • Hundelufterer der lige kigger rundt, når deres hund har lagt en lort. For hvis nu de er alene, så er der jo ingen grund til at samle den op. JO det er der… Jeg har et par gange set den adfærd, og så indhenter jeg folk og beder dem gå tilbage og fjerne “deres” lort.
  • Den sidste her bliver jeg måske upopulær på, men jeg forstår simpelthen ikke dem, der hælder mælk, fløde og sukker på deres jordbær. Jeg vil virkelig helst bare nyde dem helt uden noget 🙂

 

5 tanker om “Personer jeg ikke forstår #2”

  1. Eller som igår i Madmagasinet, hvor de lavede friske danske jordbær til sorbet 😱 jeg vil da ti gange hellere have de friske jordbær end en sorbet-is 🙈

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *