Selvom ferien for vores vedkommende er slut, skal I ikke snydes for et postkort. Da vi var i Ebeltoft, sendte vi postkort til den nærmeste familie, et par af Annas venner og kattepassere. Det og så julekort prioriterer jeg altid rigtig højt, da jeg selv (og nu også mine børn) elsker at få en hilsen i postkassen.
A sendte et par stykker til børnehaven og nogle venner, og hendes tekst er simpelthen så fin, at jeg tillader mig at dele den med jer. (Hun har dikteret – jeg har skrevet)
Kære børn på stuen
Vi er i Ebeltoft, og man kan købe rundstykker her. Det er sommer og vi holder sommerferie. Om to dage skal vi hjem til vores eget hus og Simba.
I dag skal vi bade. Vi bor tæt på stranden. Man skal gå et lille bitte stykke langt. Det er jeg nogen gange lidt for træt til, men jeg har heldigvis min cykel med. Jeg har min cykel med, hvis jeg skal med min mor ud og løbe. Det har vi ikke været endnu.
Vi har været i Djurs Sommerland med O og vi mødte V.
Farvel fra A
Vi bruger PostDanmarks app, hvor man selv designer postkortet med sine egne billeder. Køber man ‘nok’, koster det 14 kr pr postkort. Alternativet er et frimærke til 8 kr og så et postkort til 5-8 kr. Så jeg synes ikke, at det er dyrt. Her får man et personligt postkort, man slipper for at huske at købe postkort og frimærker og dernæst huske at poste det efterfølgende. Det er også lidt smart, at man kan sende til flere på en gang eller genbruge tekst og billeder. Det man mister, er den håndskrevne hilsen… Og det lever jeg så med.
Det er nemlig brandsmart, mig og K har også benyttet det flere gange 😀
Hvor er det en fin tekst, lyder som en dejlig ferie.
– A
Ja det er smart og hurtigt – og jeg synes, at billederne gør det ret personligt.
Og ja det var en skøn ferie 🙂