Slow food = Pulled pork
De to gange jeg har lavet pulled pork, at jeg købt et stykke kød i Bilka, der allerede var marineret/rubbet. Det havde de ikke denne gang, så jeg måtte selv igang.
Research på nettet og et kig i mit spisekammer endte med min egen barbecuesovs, som jeg gerne deler med jer.
Jeg havde købt en nakkekam på 2 kg, som jeg pudsede. Dernæst lavede jeg nedenstående barbecuesovs i blenderen. Begge dele røg i en stor frysepose og så på køl natten over. I løbet af aftenen “masserede” jeg kødet et par gange.
Blend følgende:
- 2 dl ketchup
- 3 spsk engelsk sovs
- 2 spsk paprika
- 2 spsk soya
- 3 spsk brun farin
- 2 store fed hvidløg
- Lidt chili
- Salt og peber
Da vi stod op om morgenen lagde jeg kødet i min stegeso. Jeg fyldte ca. 2 cm vand i og satte den i ovnen ved 100 g i ca. 10 timer. Ude af ovnen rev jeg kødet med to gafler. Det blev serveres med coleslaw og hjemmebagte burgerboller. MUMS – så var der pulled pork!
Lignende indlæg:
En tanke om “Pulled pork – en opskrift”