Kat

Om at sige farvel – uden grund…

Som jeg vist har nævnt før her på bloggen, så har vi en kat. En stor hankat der hedder Simba. I dag skulle han til dyrlægen, og jeg troede faktisk ikke, at Manden ville have ham med hjem igen. Det blev en tårevædet afsked…

IMG_0842_ac2_klip

Vi fik Simba for knap 4 år siden, da nogle naboer havde fundet ham kun ca. 3 uger gammel. Da vi fik ham, var han estimeret til 6 uger, og han fik sutteflaske flere gange dagligt. Han voksede op og blev en stor kat, men muligvis grundet hans manglende opdragelse fra en morkat, har han også nogle “defekter”. F.eks. vi han gerne bide. Ikke sådan der kommer blod, men det kan alligevel godt gøre ondt. Vi har også haft vores magtkampe, da han ligesom mener/mente, at hans plads i hierakiet var lige under Manden – og min under ham…

For omkring to år siden brækkede han benet. Det blev en rigtig dyr fornøjelse, hvor Manden især var ham, der talte for en operation, mens jeg mere trak i retning af en aflivning. Men opereret det blev han – faktisk to gange, og begge gange skulle han holdes i ro i 10 dage. Det var nærmest det værste, for det er en umulig opgave, når man har en kat med egen kattelem, og som derfor går og kommer som han vil. Vi gik tur med i ham i snor (pinligt og frygteligt)…

I søndags haltede han så igen… De to dage jeg var i Hamburg, gik det op og ned, mens han slet ikke støttede på benet onsdag. Han klagede sig ikke, men virkede da lidt ynkelig. Vi bestilte en tid til dyrlægen i dag. Og inden havde vi en snak om, hvad vi var “villige” til. Vi satte ikke en beløbsgrænse, men blev (vist nok) enige om, at han ikke skulle opereres igen. Begge håbede vi, at det ville være en byld o.l., der kunne klares med pencillin.

Jeg troede dog ikke på det, og sagde farvel til Simba. Selvom han mest er Mandens kat, så er han jo alligevel en del af mit liv også. Jeg var lidt ynkelig og græd mine tårer, mens jeg forkælede ham med godbidder.

Dyrlægen konstaterede, at Simba var blevet bidt og havde feber. Han fik en sprøjte med antibiotika, og blev sendt hjem igen. Han må gøre som han plejer, og om maks. 14 dage skulle alt gerne være normalt igen. Nøj vi var glade, og kun knap 1.000 kr fattigere…

Kat

2 tanker om “Om at sige farvel – uden grund…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *