Kender du typen, der går alene rundt og snakker med sig selv?
Det er mig!
Jeg har altid haft meget på hjerte, og også altid nydt mit eget selskab. Men uden publikum, kan man blive nødt til at snakke med sig selv 🙂
Da jeg boede hjemme, kom min søster nogen gange og lukkede døren ind til mit værelse, fordi hun ikke gad høre på, at jeg snakkede med mig selv.
I dag tager jeg (ofte) mig selv i at gå rundt i f.eks. Bilka og snakke med mig selv. Det er sådan noget a la: Så skal jeg lige have mælk. Hmm skal jeg tage 3 eller 4…. Og jeg skal huske ost osv…. Det er hyggeligt nok, men også lidt pinligt, når folk skæver til mig.
Faktisk er det en god ting af have fået et barn, for så kan jeg (næsten) altid sige, at jeg taler med hende. Det brugte jeg især meget, da jeg gik hjemme på barsel. 🙂
Har I nogen dårlige vaner?