Søndag morgen tanker

Godmorgen søndag.

Kl. er 8, og jeg ligger i min seng. Jeg blev vækket af min datter for en halv time. Hun ser nu iPad i sin seng, og begge drenge sover endnu. Vi var til 9 års fødselsdag i går, så vi sov lidt senere end vanligt.

På papiret er kalenderen tom for i dag. Det er kun min datter, der skal i legegruppe. Vi andre har ‘fri’. Men i mit hoved suser tankerne rundt, med alt det jeg gerne vil nå… Kender I det?

Jeg kan jo nævne, at jeg har en idé om at få bagt fastelavnsboller og syltet rødløg. Få ryddet vasketøjet væk og se lidt på noget kalk i badeværelset. Så er der en julegave, der skal passe bag tv’et. Det skal testes, om pladsen er tilstrækkelig. Der skal ringes til Bilka to-go som igen, har leveret billig hamburgerryg istedet for den dyre, jeg har både bestilt og betalt for.. Og nå ja – så skal vi måske købe en bil.

Dvs. jeg er rimelig klar til at købe en bil, men min mand har behov for at undersøge lidt mere, og måske prøve om han kan presse prisen yderligere. Så jeg må prøve med tålmodighed. (Ikke altid min stærke side) Den bil kan vi jo nok også købe på mandag 😉

Om eftermiddagen byder på lur eller et afsnit af Broen, må tiden vise, men jeg tror mest på det første.

Til slut står den på pandekagebagning, madpakker og klargøring til en ny uge. Jeg har både en rest frisk spinat og Philadelphia, som skal prøve at blive pakket ind i pandekager.

Jeg skal huske, at jeg er gravid. Min krop er presset (og tyk), så måske når jeg ikke alt det, jeg gerne vil. Og det er ok! Bare det bliver en god søndag. For mig og for jer 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *